Moskwa, d. 9/22 Jan. 1918

Kære Mor!

Hjertelig Tak for Dit Brev af 13. December, som jeg først modtog i Gaar. - Som jeg skrev til Dig i mit sidste Brev, behøver I ikke at ængste jer for os her - vi er meget forsigtige, gaar aldrig ud efter Kl. 7 om Aftenen, og paa urolige Dage - som f. Eks. i Dag - gaar vi overhovedet ikke ud. Det er naturligvis ikke morsomt at sidde inde hele Dagen, men det er den Slags Ubehageligheder, som Tiderne medfører, og som man maa forsøge at tage med et godt Humør.

I Søndags tog Olga og jeg tidlig om Morgenen ud til Zarizino for at løbe paa Ski. Det var dejligt Vejr - Solskin og kun 5 Graders Kulde - og vi tilbragte en herlig Dag derude i den friske Luft. Saa paa næste Søndag tager vi atter derud, dersom Forholdene ellers tillader det. Vi er ikke videre dygtige, men der er Masser af Sne, så vi falder blødt! Vær nu endelig ikke bange for, at vi skal brække Arme eller Ben - Bakkerne derude er ikke videre stejle, og indtil vi bliver dygtigere, vover vi os ikke ud paa de større Bakker.

Tro nu endelig ikke, at vi sulter her - for den fattige Befolkning er det naturligvis vanskelige for ikke at sige forfærdelige Forhold, thi vi faar kun ¼ Pund Brød om Dagen og maaske snart ingenting, men for Penge kan man endnu faa andre Fødemidler, og i hvert Fald har vi Kartofler, saa vi kan klare os nogle Maaneder. Maden er naturligvis ensformig, men sund og god, saa vi har ingen Grund til Klage. Og man vænner sig hurtigt til at undvære alle de Delikatesser, som vi kunde faa i “gamle Dage”.

Og saa lever vi jo alle i Haabet om, at der snart maa ske en Forandring. -

Olga beder mig hilse jer mange Gange.

                                 Kærlig Hilsen til alle.

Svend