svend-1918-02-24-nr-25

 

 

Moskwa, d. 24/2 1918

 

Kære Mor!

 

 

Atter er der forløben en hel Maaned, siden jeg skrev til Dig. Dog haaber jeg, at Du har modtaget de forskellige Hilsener, som jeg har sendt gennem Firmaet.

 

De sidste Breve fra Dig er af 13/12, 17/12 og 12/1, og nu kommer det vel til at vare længe, før vi her faar Post fra Danmark. Politiken har jeg ikke modtaget i lang Tid og savner den meget, da der i de russiske Aviser er saa faa Meddelelser fra Udlandet. Brevet til min Svigermoder er endnu ikke ankommet - fra Thora fik jeg Brev og til min Overraskelse også et Brev fra Hans Peter.

                     

Olga blev meget glad over Billedet af os fire - nu er hun naturligvis nysgerrig og vil gerne se, hvordan Poul og Kaj ser ud nu, af Thora med Mand og Børn har vi jo faaet et Billede.

                     

Olga har meget at bestille i denne Tid, da hun foruden sit Arbejde paa Kontoret besøger et Handelskursus, hvor hun lærer Bogføring, Regning og mange andre svære Ting, der volder hende mange Sorger.

                     

Her er det endnu koldt og megen Sne. Forrige Søndag havde vi atter en dejlig Tur ud til Zarizino, hvor vi løb paa Ski i nogle Timer. Nu nærmer Foraaret sig, og vi spekulerer meget over, om vi til Sommer kan flytte ud paa Landet. Tiderne er endnu saa urolige, og ogsaa i vor Villa har der været Indbrud. Heldigvis blev der kun stjaalet lidt, men næste Gang tager de vel alt eller brænder hele Villaen af.

                     

Dersom det er muligt, flytter vi ud paa Landet i Maj Maaned. Der er Masser af Arbejde for os - forrige Aar fældede vi en hel Del Træer for at skaffe mere Lys og Sol, og jeg har store Planer om at dyrke Kartofler, Ærter, Bønner og andre gode Sager, som vi i høj Grad kommer til at trænge til. Og saa længes vi efter at se, hvordan alle vore ny Roser særlig de højstammede, som vi plantede i Efteraaret, kommer til at gro. - I vor Lejlighed her i Moskwa har vi Masser af Sol, og alle Vinduerne fylder vi nu med Kasser, hvor vi saar Frøet til alle de Blomster, som vi til Foraaret skal plante ud i Haven.

                     

Det har jo altid været mit højeste Ønske at have en Have at grave og rode i, og det vilde derfor være mig en stor Skuffelse, om Forholdene skulde blive saa slemme, at vi til Sommer ikke kunde flytte ud paa Landet. Endnu ved vi jo slet ikke, hvad de næste Maaneder ja de næste Dage vil bringe. I Morges læste vi i Aviserne Tysklands Fredsforslag, og det er jo ikke videre tiltalende. Vi ønsker alle her Fred og Ro og  først og fremmest Orden - endnu er det saadan, at vi absolut ikke kan gaa ud af Huset efter Mørkets Frembrud.

                     

Vi har naturligvis vænnet os til Forholdene, og vi lever jo forsaavidt endnu ret godt. Min Svigermoder er vel den, er har det værst, da hun jo maa sørge for det, der er sværest at skaffe nemlig Maden. Dog hjælper vi alle saa godt vi kan, og jeg er meget stolt, naar det gennem vore Forretningsforbindelser eller paa anden Maade lykkes mig at skaffe Fødemidler af den ene eller den anden Art. Rige bliver vi ikke - vi maa være glade, om vi kan hugge os igennem denne vanskelige Tid. - Hidtil har vi ikke lidt Nød, og jeg tænker, at vi nok skal klare os. Men for Folk med smaa Indtægter er her forfærdeligt, og det er sørgeligt at se Officerer som Gadefejere og velklædte, dannede Damer sælge Aviser paa Gaden. Her er der jo vendt op og ned paa alle Forhold.

                     

Vi har netop nu spist til Aften, og jeg sagde til min Svigermoder, at vi dog egentlig  engang maatte tage et Fotografi af det dækkede Bord, saa at I hjemme kunde se, at det ikke er saa slemt med Hungersnøden. Paa Bordet var der Kød og Kartofler og et stort Fad med dejlig Boghvedegrød.  Og saa var der friskt hjemmebagt Sigtebrød, hvad i disse Tider er en meget stor Luksus. Endvidere fik vi Tykmælk og drak siden Kakao, saa Du forstaar, at vi følte os som i gamle Dage.

                     

Cigarer er saa dyre, at det ikke er muligt for almindelige Mennesker at købe dem. Jeg har derfor slaaet mig paa at ryge Shag, og heldigvis er det lykkedes mig at samle Forraad deraf for nogle Maaneder frem, saa at jeg ikke kommer til at savne Tobak. Uden Tobak tror jeg, at jeg vilde føle mig meget ulykkelig, medens jeg slet ikke savner Spiritus, som jeg nu i over 2 Aar saa at sige (ikke) har smagt.

                     

Mine Svigerforældre og “Tante Vera” (Olgas moster) beder mig sende jeg Hilsener. Og kærlig Hilsen til Dig og Far og alle. Til Thora og Kaj er Breve undervejs.

Svend

 

                     

Kære Svigerforældre! Mange Tak for Billedet af Svend og hans Sødskende.

Kærlig Hilsen

Olga


i  ii  iii  iv  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24  25  26  27  28  29  30  31  32  index
Site Map  Updated 26. december 2005 - email:  Hedvig Pitzner-Jørgensen