Fra Svends bror Poul til Svend, som nu bor i Helsingfors med kone og det ældste barn Nina.

Svend har startet sin egen forretning i 1923 og kan på grund af arbejde ikke rejse til København til sin fars begravelse.

Kbhvn d 30/8-25.

Kære Svend! Af dit Brev til Thora forstaar jeg, at du ikke kommer til Fars Begravelse og selv om det bliver et stort Savn for Mor og for os andre, forstaar vi alene saa godt, at det er tvingende Grunde, der holder dig borte. Jeg har sagt Mor den virkelige Grund, at du ikke af Hensyn til Forretningen turde rejse og heller ikke havde Raad dertil og hun forstod godt, at det var umuligt for dig at komme. - Jeg skriver  til dig, fordi jeg kan tænke mig, at baade du og Olga længes efter at høre lidt om Fars sidste Timer og om, hvordan Mor har det. - Selv naaede jeg ikke hjem i Tide til at sige Farvel til Far; jeg fik Telegram Onsdag om Fars Tilstand og rejste straks om Aftenen og kom hertil Fredag Morgen og Kaj var paa Stationen og fortalte mig om Fars Død - en smuk og rolig Død, uden Smerter og uden Dødskamp.

Allerede Mandag - Fars og Mors Bryllupsdag - blev Far klar over, at det bar mod Enden - han laa ellers, som du og jeg sidst havde set ham, maaske en smule svagere, men ingen anden tænkte paa, at  Døden var nærforestaaende - paa en eller anden mærkelig Maade maa et Menneske altsaa kunne mærke, at nu er det snart forbi - Mor havde arrangeret Chocoladebord for Thora og hendes Børn og Sygeplejerskerne og  Kaj var kommet ind fra Haslev. Saa kaldte Far paa Kaj og sagde til ham - det er en trist Dag i Dag, for det er den sidste Dag, jeg er klar; saa tog han Afsked med Kaj og sagde ham Tak, derefter to han rolig og fattet Afsked med Mor, Thora og hendes Børn og Sygeplejerskerne og med rolig og klar stemme sagde han tilsidst “Hils Poul og Svend” - saa vendte han sig om, lukkede Øjnene og døsede hen og sagde derefter ikke mere før sin Død - der var ingen, der forstod, hvad der var i Vejen, for Tilstanden var ellers uforandret og Temperaturen kun 37,7, men i Løbet af Natten og næste Dag steg Temperaturen stærkt og Tirsdag Aften var den 40,7; han havde faaet Lungebetændelse som gamle Folk let faar, naar de ligger længe i Sengen; Slimet synker ned i Lungerne og fremkalder Betændelsen. Tirsdag Aften var han fuldstændig bevidstløs og kom ikke mere til Bevidsthed, men sov stille hen Kl 6,10 Torsdag Aften - kun et Par enkelte Krampetrækninger til sidst, inden det var forbi - en skøn Død, synes jeg, og en mild Død - Far saa saa smuk ud, som han laa paa Baaren - yngre uden en Rynke og med et mildt og roligt Udtryk, som han sov og drømte smukt - Mor havde selvfølgelig været fortvivlet de sidste Dage og grædt meget, men nu er hun mere fattet; hun er flyttet hjem og jeg bor her hos hende; hun gaar nu atter og pusler med sine Sager og gør rent og fejer og pudser af som sædvanlig, men Savnet er alligevel stort - hun mærker det stærkt herhjemme - hun kommer ind en Gang imellem og sætter sig hos mig og taler lidt om Far og om den sidste Tid og det sidste Aar - det har været strengt for hende og det er beundringsværdig som hun har holdt ud, men nu er hun ogsaa træt og udmattet og trænger til Hvile; Kaj vil gerne have hende til Haslev snarest, men jeg tror, at hun skal have Lov til at gaa i Fred her nogen Tid, saa kan hun altid senere besøge os naar hun faar Lyst. –

Thora har taget det roligt - efter den første Sorg og Forskrækkelse om Døden, er hun faldet til Ro - hun besvimede et Par Gange lige efter Fars Død, men er nu tilsyneladende rolig. - Kaj derimod er ganske ude af sig selv, han farer op og ned ad Gulvet og sukker og stønner hele Tiden og Lis siger, at han sover ikke om Natten - det har taget meget paa ham - men det er vist meget Angsten for Døden, som han aldrig har set før, der piner ham og saa siger Lis, at han lider af Samvittighedsnag over for Far; at han synes, at han har taget mod altfor meget af Far, nemlig Udlæggene mod Kaja, uden rigtig at sige Tak derfor og gøre Gengæld - jeg tror, at Kaj for Øjeblikket gennemgaar en aandelig Krise, som, selvom den er svær

for ham, vil gøre ham godt; maaske den kan bedre hans Forhold til Lis og gøre ham mindre egoistisk i Fremtiden, det vilde have glædet Far meget at vide, at hans Søn kunde gøre det lidt lettere for Lis, som han altid havde lidt ondt af og som altid har været god og kærlig imod Far og Mor og været storartet mod Mor i disse Dage. –

Da jeg kom Fredag Morgen maatte jeg straks i Gang med at arrangere Bortkørsel til Kapellet og Bisættelsen. Fredag Eftermiddag lagde jeg og Sygeplejerskerne Far i Kisten og Sygeplejerskerne pyntede derefter med grønt  og Blomster og Lys, saa Værelset saa saa nydeligt og højtideligt ud. Ved 5-Tiden samledes vi der, Familien og Valeurs og nogle faa andre - Sygeplejerskerne stod Æresvagt ved Kisten iført deres hvide Kitler med lange hvide  Slør - vi sang saa “lyksalig, lyksalig hver Sjæl som har Fred” og derefter bragte jeg Far et sidste Farvel fra os alle og en Tak for alt, hvad han havde gjort for os og for de mange smukke Minder, som vi havde om ham. - Derefter sang vi Dejlig er Jorden og Sygeplejerskerne bar Kisten ud under Afsyngelsen af et sidste Farvel. Vi kørte saa ud til Kapellet paa Krematoriet, hvor Kisten blev sat ind. Bisættelsen finder sted paa Onsdag Efterm. Kl. 3. Den er arrangeret saaledes, at først synges - Lær mig o Skov at visne glad - derefter taler Pastor Rothe, som kendte lidt til Far - ganske kort, har jeg bedt ham gøre det - derefter “Kirkeklokke ej til Hovedstæder”, saa spiller Louis Jensen og til sidst gaar Kisten stille ned medens Koret synger et Farvel. - Vi bestemte os til at bede Pastor Rothe om at tale, da ingen af os havde Kræfter til at sige noget den Dag og uden et Farvel skulde Far ikke gaa i Graven - -

Far har, som du ved, ønsket at blive brændt og har ligeledes ønsket at Asken opbevares i en Urne, der stilles i en Urnehal. Thora og Lis har været meget herimod, navnlig fordi Thoras Børn og navnlig Inger, der er meget religiøst grebet, har været kede af, at Bedstefar ikke fik et Gravsted, som de kunde besøge og passe. Tanken om et Gravsted er jo ogsaa smuk , men jeg har stillet som bestemt Forlangende, at saalænge jeg ikke selv bor i Kbhvn, maa Thora paatage sig at holde Gravstedet i god Stand - en (sic) forfaldent Gravsted er frygteligt - og Sagen er strandet herpaa - Kabacznik har givet mig Ret i, at selvom Thora nu mener, at hun nok skal passe Gravstedet, saa vil det senere blive vanskeligt for hende og vil maaske snarere komme til at hvile paa hende som en Pligt i Stedet for at det skulde være en Glæde - Mor ønsker helst en Plads i Urnehallen og vi har derfor bestemt os for det, men dog ikke anderledes, end hvis Mor senere maatte ønske Urnen begravet kan det lade sig gøre, men vi maa i saa Fald alle afgive en Erklæring om, at vi er enige heri, da det jo strider mod Fars Bestemmelse og Begravelses­væsenet forlanger Enighed hos alle de efterlevende for at gaa mod den afdødes Ønske. Jeg tænker, vi tager ud til Bispebjerg i Eftermiddag for at  vælge Urne og Plads - vi vælger en Plads, der er stor nok til at Mors Urne kan staa ved Siden af Fars. - 

Om Mors økonomiske Forhold stiller det sig saaledes: Hun faar i Livrente 1500 Kr om Aaret og fra Lægernes Enkekasse 200 Kr ialt 1700 Kr. Desuden er der i Livsforsikringer og Kassebeholdning ca 15000 Kr, som Kabacznik foreslaar anbragt i solide Papirer til 6% eller ca 900 Kr om Aaret ialt 2600 Kr. Til at leve for maa Mor have ca 6000 Kr om Aaret, der mangler altsaa 3400 Kr eller ca 1000 Kr til hver af os 4. Nu kender du jo Mor og ved, hvor nødig hun vil staa i Taknemlighedsgæld til nogen af os og Kabacznik har derfor foreslaaet, at vi ordner det paa den Maade, at vi siger til Moder, at for at undgaa, at hun skal blive nødt til at sælge Indboet og Fars Samlinger, vil vi Børn nu købe det hele af hende med det samme paa den Maade, at hun beholder det, vi betaler intet kontant, men forrenter Købesummen f. Eks med 8 á 10 % - vurderer vi det hele med Sølvtøj etc til 40.000 Kr, bliver det 10000 Kr til os hver at forrente med 10% = l000 Kr om Aaret. Jeg har talt lidt med Mor om det i Dag og hun synes nok at ville gaa ind paa Arrangementet og mener ogsaa at kunne klare sig for 6000 Kr om Aaret. Jeg haaber, at du billiger Forslaget. For dit Vedkommende bliver det saaledes, at de  3000, som du for nogen Tid siden sendte Far og Mor, tages ud og sættes paa en Konto for sig. Alle de Udgifter, som vi har nu ved Begravelsen etc, deles ligelidt (!) mellem os 4 og din Del tages af de 3000 Kr. Af Resten hæver Mor hver Maaned 75 Kr og vi 3 betaler ligeledes 75 Kr hver til Mor hver Maaned, - viser det sig senere, at Mor ikke kan klare sig med det, kan vi vel overkomme at betale hver 100 Kr om Maaneden - de Penge, som du har indbetalt, vil altsaa række til i ca 3 Aar og til den Tid har Forholdene forhaabentlig klaret sig baade for dig og mig - de 2 andre er jo paa det tørre. - Ja saa tror jeg, at jeg har meddelt dig alt, hvad der i Øjeblikket er at sige. Lilli kom ikke med herop denne Gang - vi er jo som sædvanlig plaget af Sygdom - som du ved ligger

Lilli og Børnene ved Havet i Normandiet - i en ussel lille By - og vor unge Pige er nu blevet syg og laa, da jeg rejste med Feber omkring ved 40 - Lægen vidste ikke, hvad hun fejlede: men Lilli kunde jo ikke rejse fra 3 Børn med Kighoste og en meget syg ung Pige - hun var fortvivlet over at være helt alene derude, saa jeg maa skynde mig hjem og jeg haaber at kunne rejse Torsdag Morgen -

- Jeg glemte at sige dig, at jeg lagde nogle Blomster fra dig og Olga og Nina i Fars Kiste - en lille Hilsen skulde han da have fra dig ogsaa. -

Kærlige Hilsner til dig og Olga og Nina

                                                                                                                                   fra din Broder

                                                                                                                                                        Poul

Udklippene fra Aviserne har Thoras Børn samlet til dig.