Janus og Mariane ØRUMs børn

Previous HomeNext

Janus og Marianes børn


Janus og Mariane fik som sagt fire børn, som levede til voksen alder, nemlig Poul Peter (min farfar), Cathrine Marie, Lauritz (døbt Bech til mellemnavn) og Carl (med mellemnavnet Smith).

Cathrine Marie Ørum

Cathrine Marie Ørum blev gift med Peder Pedersen, en søn af en smed og selv gårdejer og senere mejeriejer i Ikast og Varde og på et tidspunkt ejer af Stensgård ved Hobro, og eftersom hun hed Ørum og han Pedersen, kom alle deres ni børn til at hedde Ørum Pedersen. Den ældste, Mariane, blev gift med en lokal mand, Christian Hestbech, som havde mange erhverv i sin levetid, såsom købmand, handelsagent, tømmerhandler og direktør for et teglværk. Af deres fem børn levede den næstyngste endnu i år 2000, jeg har besøgt ham, og han var absolut ved sine fulde fem og pralede med, at han var 101 år gammel. Jeg har også kendt hans mor Mariane, kaldet Maja , og hendes søster Camilla. Dem traf jeg, efter at min familie og jeg var kommet fra Finland i 1939. Min far opsøgte først i 1940 alle i familien, men det blev nu kun til ganske enkelte besøg. Jeg går ud fra, at den tyske besættelse i april 1940, hvor vi flyttede til Holte, var medvirkende hertil. Det var yderst få, der havde bil, og benzin var ikke til at få, så man var afhængig af at bruge S-toget, for vores vedkommende fra Holte station.

Lauritz Bech Ørum

Lauritz Bech Ørum blev uddannet som Exam. jur., som vist var en mindre juridisk eksamen. Han blev herredsfuldmægtig i Hobro og senere sagfører og godsforvalter på Tjele, han var også byrådsmedlem i Viborg i 10 år og medlem af bestyrelsen for Viborg Bys og Omegns Sparekasse. Han hørte således til en af samfundets støtter og blev udnævnt til Ridder af Dannebrog 25. maj 1926. Han og Anna Margrethe fik en søn og tre døtre. Jeg besøgte sønnen Christian og hans kone Ingeborg i Viborg i begyndelsen af 1950’erne. Christian var overretssagfører i Viborg, de to af sønnerne blev begge landsretssagførere, den ene i Viborg, den anden i København, mens den tredie kom ulykkeligt af dage umiddelbart før studentereksamen. Jeg besøgte onkel Christian i de første år, hvor jeg kom på Hald Hovedgård, hvor Kaj og jeg traf hinanden. Christian tog mig med ud på lange spadsereture rundt om søerne i Viborg, og han sagde, at han agtede at skrive byens seneste historie, men at den ikke måtte udgives før efter hans død, eftersom han som sagfører kendte til mange ’interessante’ ting om byens borgere. Den bog blev dog så vidt jeg ved aldrig til noget, og det er heller ikke sikkert, at disse borgeres efterkommere ville have syntes om diverse afsløringer om deres forældre og bedsteforældre. Der skal nu engang gå en rum tid, før det, der måske engang var en stor skandale i familien, pludselig bliver til en morsom og farverig detalje.

Carl Smith Ørum giftede sig med Christiane Andersen, hvis bror havde et trælastfirma i Vejle, og så blev han forvalter i foretagendet og i sidste ende rentier, dvs han levede af sine penge. Han og Christiane var oppe i årene, da de blev gift, og det blev kun til én søn, Carl, i familien aldrig kaldet andet end Lillecarl. Lillecarl var et småt begavet men godmodigt menneske, som ikke rigtig kunne klare sig selv. Så længe forældrene levede, sørgede de for ham, men efter deres død gik det ikke så godt for ham. Han kom i boghandlerlære og blev derefter ansat hos en hr. Neumann, der udgav Vejle Vejviser. Nogen tid efter forældrenes død, flyttede han til København, hvor han opsøgte forskellige medlemmer af familien (bl.a. min far) og ’slog dem for penge’.

Da han drog til København, blev hans ting opmagasineret i en kalkovn i Vejle, og på et senere tidspunkt, da den skulle brydes ned, var der en vognmand, som fandt nogle papirer, som han ikke nænnede at smide væk og derfor forærede til Vejle lokalmuseum. Takket være dette gode menneske har vi nu en skøn samling af lykønsknings­telegrammer fra Lillecarls forældres bryllup, samt et par andre dokumenter, som f.eks. en beskrivelse af Lillecarl skrevet af en af hans venner.

”Carl Ørum.
Kilde: Fhv. driftsbestyrer Chresten Knudsen, Moldevej 3, Vejle.

Julekortet, underskrevet Chresten Knudsen, er sendt til Carl Ørum af den C. Knudsen, der sener blev driftsbestyrer for Vejle Vandet Grindsted jernbane.

Chr. Knudsen kendte Carl Ørum fra K.F.U.M.’s ungdomsafdelling, hvor begge var medlem. C. Ørum havde vistnok været medlem af F.D.F.(Frivilligt Drenge Forbund) og var medlem af K.F.U.M.’s ungdomsafdelling ca. 1914-17.

Lærte boghandlerfaget i Hvidehus Boglade og var senere ansat hos boghandler Andreas Dolleris.

Boede hjemme hos forældrene i Skyttehusgade, hvor Ørum havde et værelse ovenpå.    C. Knudsen var engang med C. Ørum hjemme og blev trakteret med bajersk øl: 1 flaske øl og 2 glas. Sådan brugte man det dengang.

Ørum var en ”løjerlig snegl”. Blot han havde en tier, følte han sig som en verdensmand.

Skrev flere artikler i ”Vejle Amts Avis”. Skrev bl.a. en artikelserie under mærket ”Litterat” og en serie under mrk. ”100-årig”. Han samlede også materiale til Bryggeriet Vejles historie i anledning af bryggeriets jubilæum i 1920’erne. Det foregik på den måde,at han lånte alle de gamle årgange af ’Vejle Amts Avis”  med hjem og afskrev alt vedr. bryggeriet.

Han omtales i Munch Christensens bog: ”Blandt brave borgere i Vejle” på en mindre smigrende måde, mens Åge Dyrskjøt i en af sine artikler omtaler ham på en helt anden måde.

Carl Ørum var i en årrække ansat på Vejle Vejvisers kontor på Dæmningen.
Ifølge direktør Niels Andersen, Johan Andersens Trælastforretning A/S, henstod Carl Ørums bohave i Johan Andersens gamle kalkovn på pladsen mellem Strandgade og Østerbrogades vestside. Man vidste ikke, hvad man skulle stille op med det, og hvad der egentlig blev af det, husker dir. N. Andersen ikke. Mener at huske, at så længe hans bedstefar Johan Andersen levede, blev der af firmaet udbetalt en sum penge til Ørum som en slags understøttelse.”

PreviousHomeNext


Site Map
updated 29 august 2009 - email: 
Hedvig Pitzner-Jørgensen