Forklaring til min fars breve fra Rusland

Mine bedsteforældre, Hedvig Frederikke Nikoline og Poul Peter Ørum, havde fire børn.

Den ældste var Thora, derefter kom tre drenge, Poul, Kaj og Svend (min far). Efter at min far havde fået præliminæreksamen fra Aarhus Katedralskole, tog han til Tyskland og blev kontorist forskellige steder. Han var bl.a. i Kiel og Hamborg, og det første dokument i denne samling er en ansøgning, som er skrevet i Nürnberg, mens han var ansat i Mars-werke A-G i Nürnberg.

Han blev på et tidspunkt ansat i firmaet Simonsen & Nielsen, som det, der dengang hed handelsrejsende (eller bare rejsende) i Norge og Sverige. I 1916 blev han sendt til Rusland, til Moskva, hvor han havde til opgave at starte en ny underafdeling af Simonsen & Nielsen. Det følgende er en samling breve, som min far skrev hjem til sin far og mor i København mellem 1916 og 1919, og som jeg fandt efter min mors død. Min far lejede sig ind hos forskellige damer i Moskva, som havde værelse tilovers til udlejning, og det var vist ikke særlig morsomt at bo på den måde. Til sidst lejede han sig ind hos den tysktalende familie Schwallbach i Moskva, som også havde et lille hus på landet i Zaritzyno nord for Moskva. Et år senere blev han gift med datteren Olga. Der var også en søn, Rudolf (senere udvandrede han til Australien og kaldte sig Ralph), samt min mormors søster, Vera, (også kaldet ’Tjotka’), og hendes bror Ferdinand (Onkel Fifi). Rudolf var 15 år ved sin søsters bryllup, derfor optræder han i spejderdragt med korte bukser på den varme sommerdag.

Følgende kommentarer er nødvendige:

Hospitalet, som omtales i et brev fra 1916, er det homøopatiske hospital i København, som min farfar Poul Peter Ørum var stærkt engageret i, og hvor han var overlæge.

Thora blev gift med en jødisk korngrosserer ved navn Samuel Kabacznik, som åbenbart stammede fra Rusland, eftersom Svend og Olga går på visit hos hans mor i Moskva, og en af hans brødre er med til min fars og mors bryllup. (Det var ham, der ’gjorde stærkt kur’ til Olgas veninde Natasha hele aftenen ved brylluppet!). Thoras mand gik fallit, og de blev skilt efter en årrække. Min far var en af dem, der lånte ham penge før fallitten. De fik tre børn, Inger, Gudrun og Birthe (Nadja), men Birthe blev først født i 1920, så hun er ikke omtalt i disse breve.

Kaja var datter af Svends bror Kaj, som blev gift første gang med Alma Meincke, men hurtigt skilt igen, og Kaja boede en tid hos sine bedsteforældre (som også var mine bedsteforældre, eftersom Kaja og jeg var kusiner). Kaj Ørum blev gift anden gang i 1916 med Lis og tredje gang med Misse, hvis søster ’Tante Jeanne’ mine børn vist husker fra Fakse Ladeplads, hun havde altid en flot bredskygget hat på.

Frk. Møller var veninde til Thora. Hr. Schrader var direktør for Simonsen & Nielsen i Helsingfors. Hr. og fru Schrader var min fars og mors gode venner i Helsingfors, de havde to døtre, som havde en lille butik i Niels Hemmingsensgade, hvor de bl.a. sleb glas.

Tante Fernanda var gift med min fars morbror Johannes Ernst Meyer (som endte sine dage på Sct. Hans).

Ved min fars og mors bryllup fik de en tysk bibel af præsten, den findes nu hos min søn Fredrik.

Brev nr. 20 er fra min mormor, Helene Schwallbach, til min farmor, Hedvig Ørum, hvori hun ønsker hende glædelig jul og takker for et brev, som min farmor har skrevet til hende i anledning af brylluppet.

Efter det sidste brev fra min far kommer et brev fra 1925 fra hans bror Poul, sendt til Helsingfors, hvor min far og mor boede på det tidspunkt, og hvori han beskriver deres fars sidste timer og begravelse samt det økonomiske arrangement, man er blevet enige om for deres mor, som døde i 1937. Hun har skrevet et brev til Svend kort før sin død, og brevet er ikke så let at læse, hun var stærkt dement på det tidspunkt.

Min far og mor kom først ud af Rusland i 1920 som led i en udveksling mellem danskere i Rusland og russiske fanger fra 1. verdenskrig, som havde været “indkvarteret” bl.a. på Hald Ege og i Horserød. Dette var Danmarks “bidrag” til 1. verdenskrig, som Danmark ikke deltog i.