svend-1917-01-29-nr-12

 

Moskwa, d. 29/1 1917

Kære Mor!

Tak for Dit sidste Brev af 11/1. - Jeg ved ikke, om jeg har fortalt Dig, hvordan jeg tilbragte Nytaarsaften. Min svenske Ven var her, og vi havde en rigtig hyggelig Aften. -

                     

Et Par Dage efter skete der det sørgelige, at Fru Schwalbachs Moder, der var Enke og boede her, pludselig døde af et Slagtilfælde. Det var en overordentlig rar og elskværdig Dame, saa det var virkelig trist at hun skulde dø saa pludselig. - Jeg var naturligvis med til Begravelsen, der var alt andet end behagelig - vi gik en god halv Mil og stod derefter en Time paa Kirkegaarden i 18 Graders Kulde og en bidende Vind. Det var en meget højtidelig og stor Begravelse - Fru Meyer var “virkelig” Statsraadinde, og der var mødt mange af hendes afdøde Mands Venner og Bekendte for at vise hende den sidste Ære. - Ligfølget tog sig et stille Grin over mig paa Vejen til Kirkegaarden - jeg vilde hilse paa en ældre Dame, der i det samme falder og river mig med, saa jeg ganske stille satte mig paa hendes Mave! Heldigvis blev Damen ikke fornærmet, men det var jo en ret uheldig Situation for mig. - Det er forresten en dyr Fornøjelse at gaa til Begravelse her - en lumpen Krans, der hjemme koster 5 Kr., maatte jeg betale 40 Rubler for. -

                     

Jeg havde skrevet til Alverdenen til Jul, saa det forundrer mig at høre fra Dig, at ingen har faaet Brev eller Kort fra mig. Men maaske de er komne frem i Mellemtiden. - Fra Kontoret modtog jeg forleden Blæksprutten og Svikmøllen, og efterhaanden har jeg modtaget Breve fra en Mængde forskellige Mennesker, saa jeg har nok at gøre foreløbig med at besvare alle disse Breve.

                     

Min Dag gaar som sædvanlig med meget Arbejde i Forretningen og en hel Del Ærgrelser i den Anledning, med Konferencer med min Sagfører i de 3 Processer, som jeg nu fører med min “Medarbejder”, og om Aftenen læser jeg Russisk, gaar i Theatret eller sludrer med Familien her. Tiden gaar saa hurtigt!

                     

Familien her er hjemsøgt af Ulykker - Dagen efter, at Fru Meyer døde, blev Herr S. meget syg, og ogsaa Sønnen er syg. Han har Rosen, hvad jo ikke er saa hyggeligt.

                     

Forresten interesserer det jer vel ikke, hvad jeg fortæller jer om disse fremmede Mennesker - men jeg er bleven saa vel modtaget af dem, og det er Grunden til at jeg nærer saa megen Interesse selv for Familien her.

den 17/1 17.

I Dag blev jeg pure frifunden i en af de mod mig anlagte Processer. Der er øjensynlig en venlig Fé, der har taget mig under sin Beskyttelse.

                     

Jeg længes efter at læse lidt Dansk engang imellem, og jeg vilde derfor være jer taknemmelig, om I nu og da vilde sende mig “Pressens Magasin”, eller hvad det hedder.

                     

Jeg er som sædvanlig sund og rask, medens alle andre Mennesker her er syge og daarlige. De sunde Mennesker bliver jo for Tiden slaaet ihjel, og kun de svage og daarlige bliver tilbage.

                     

Hermed nogle Frimærker til Kaja. Kuverten har jeg sendt jer gennem Firmaet.

 

                      Kærlig Hilsen til Alle.

Svend


i  ii  iii  iv  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24  25  26  27  28  29  30  31  32  index
Site Map  Updated 26. december 2005 - email:  Hedvig Pitzner-Jørgensen