Moskwa, d. 29/1 1917
Kære Mor!
Tak for Dit
sidste Brev af
11/1. - Jeg ved ikke, om jeg har fortalt Dig, hvordan jeg tilbragte
Nytaarsaften. Min svenske Ven var her, og vi havde en rigtig hyggelig
Aften. -
Et Par Dage
efter skete der
det sørgelige, at Fru Schwalbachs Moder, der var Enke og boede
her, pludselig
døde af et Slagtilfælde. Det var en overordentlig rar og
elskværdig Dame, saa
det var virkelig trist at hun skulde dø saa pludselig. - Jeg var
naturligvis
med til Begravelsen, der var alt andet end behagelig - vi gik en god
halv Mil
og stod derefter en Time paa Kirkegaarden i 18 Graders Kulde og en
bidende
Vind. Det var en meget højtidelig og stor Begravelse - Fru Meyer
var “virkelig”
Statsraadinde, og der var mødt mange af hendes afdøde
Mands Venner og Bekendte
for at vise hende den sidste Ære. - Ligfølget tog sig et
stille Grin over mig
paa Vejen til Kirkegaarden - jeg vilde hilse paa en ældre Dame,
der i det samme
falder og river mig med, saa jeg ganske stille satte mig paa hendes
Mave!
Heldigvis blev Damen ikke fornærmet, men det var jo en ret
uheldig Situation
for mig. - Det er forresten en dyr Fornøjelse at gaa til
Begravelse her - en
lumpen Krans, der hjemme koster 5 Kr., maatte jeg betale 40 Rubler for.
-
Jeg havde
skrevet til
Alverdenen til Jul, saa det forundrer mig at høre fra Dig, at
ingen har faaet
Brev eller Kort fra mig. Men maaske de er komne frem i Mellemtiden. -
Fra
Kontoret modtog jeg forleden Blæksprutten og Svikmøllen,
og efterhaanden har
jeg modtaget Breve fra en Mængde forskellige Mennesker, saa jeg
har nok at gøre
foreløbig med at besvare alle disse Breve.
Min Dag gaar som
sædvanlig
med meget Arbejde i Forretningen og en hel Del Ærgrelser i den
Anledning, med
Konferencer med min Sagfører i de 3 Processer, som jeg nu
fører med min
“Medarbejder”, og om Aftenen læser jeg Russisk, gaar i Theatret
eller sludrer
med Familien her. Tiden gaar saa hurtigt!
Familien her er
hjemsøgt af
Ulykker - Dagen efter, at Fru Meyer døde, blev Herr S. meget
syg, og ogsaa
Sønnen er syg. Han har Rosen, hvad jo ikke er saa hyggeligt.
Forresten
interesserer det
jer vel ikke, hvad jeg fortæller jer om disse fremmede Mennesker
- men jeg er
bleven saa vel modtaget af dem, og det er Grunden til at jeg
nærer saa megen
Interesse selv for Familien her.
den 17/1 17.
I Dag blev jeg
pure
frifunden i en af de mod mig anlagte Processer. Der er
øjensynlig en venlig Fé,
der har taget mig under sin Beskyttelse.
Jeg længes
efter at læse
lidt Dansk engang imellem, og jeg vilde derfor være jer
taknemmelig, om I nu og
da vilde sende mig “Pressens Magasin”, eller hvad det hedder.
Jeg er som
sædvanlig sund og
rask, medens alle andre Mennesker her er syge og daarlige. De sunde
Mennesker
bliver jo for Tiden slaaet ihjel, og kun de svage og daarlige bliver
tilbage.
Hermed nogle
Frimærker til
Kaja. Kuverten har jeg sendt jer gennem Firmaet.
Kærlig Hilsen til Alle.
Svend