svend-1917-11-22-nr-21

 

Moskwa, d. 9/22 November 1917

 

Kære Mor!

                     

Forhaabentlig har I ikke foruroliget jer altfor meget over Efterretningerne her fra Moskwa. Jeg har telegraferet, men da alt her er Uorden og Forvirring, er mine Telegrammer rimeligvis gaaet tabt.

                     

Det var en rædselsfuld Uge. Dag og Nat knaldede Geværer, Kanoner og Maskingeværer. Det var næsten ikke til at udholde at sidde inde hele Dagen i Uvished om, hvad der skete udenfor, saa engang imellem stak vi Næsen udenfor Porten for at lugte Krudtrøgen. Vor Gade var heldigvis rolig hele Tiden - der blev ganske vist gravet Skyttegrave udfor vor(t) Hus, men det blev ikke til noget videre med Skydningen - kun hist og her fløj der en Kugle ind gennem Vinduerne.

                     

Olgas Broder var borte hjemmefra i en Uge - i de første Par Dage telefonerede han til os, saa blev Telefonstationen ødelagt, og vi vidste i flere Dage ikke, om han var død eller levende. - Han kom hjem, da det var forbi, sulten, snavset og med Enden ud af Bukserne.

                     

Jeg var saa letsindig at forsøge at komme frem til Forretningen forrige Onsdag, da Skydningen var svagere. Kom heldigt frem og fandt Forretningen ubeskadiget; paa Tilbagevejen begyndte det pludselig at knalde fra alle Sider, da jeg befandt mig paa en stor, aaben Plads. Det var ikke videre gemytligt, og da jeg havde sundet mig lidt, i et Skur, stak jeg i Rend og kom heldigt ind i en Sidegade. Jeg havde et forfærdeligt Mas med at komme hjem igen, da de alle Vegne skød som rasende, jeg maatte krydse gennem Sidegader og  kom hjem efter Mørkets Frembrud til min grædende Kone, der allerede havde opgivet Haabet om at se mig levende igen.

                     

Ødelæggelsen her i Moskwa er meget stor. Masser af Mennesker er døde og saarede - Huse brændte, skudte i Grus. Tusinder af Vinduer er skudte ind, og overalt bærer Husene Mærker af Kugler og Granater. Det var et frygteligt Syn Dagen efter, at Freden var sluttet. Overalt Barrikader, væltede Lygtepæle, nedrevne Sporvejsledninger, døde Heste, masede Automobiler. Gaderne bestrøede med et tykt Lag af Glasskaar fra de knuste Ruder. Kanoner stod endnu opstillet i Gaderne, og overalt saa man bevæbnede Soldater. Automobiler for gennem Gaderne med fuldt Læs af Soldater med Geværer og Revolvere rettede mod Folk. Telefonen er ødelagt for lang Tid, Hoteller og Theater ødelagte og plyndrede - selv Kreml er beskudt med Kanoner.

                     

I disse Dage hersker Anarkiet. Bankerne og Ministerierne strejker - ingen har Penge - Brødet er ved at slippe op, og om faa Dage har vi Hungersnød og alle dens Følger: Mord, Rov og Plyndringer. Tilstandene er saa sindssvage og i en saadan Opløsning, at det ikke kan vare længe, før hele Landet gaar ad Helvede til.

                     

Forretningen staar naturligvis fuldstændig stille - ingen vil købe og ingen vil sælge - ingen har Penge, og ingen har Lyst til at arbejde. Hvad man tjener i Dag, hugger “Regeringen” rimeligvis i Morgen.

                     

Helst vilde jeg naturligvis rejse hjem med Olga, indtil Forholdene atter bliver roligere, desværre lader det sig ikke gøre - jeg kan ikke lade Forretningen i Stikken.

                     

Olga og jeg befinder os ellers vel, og vi taler ofte om den Tur, vi skal gøre til København, naar Krigen er forbi. Olga glæder sig meget dertil. Vi staar hver anden Nat paa Vagt i 2 Timer i Gaarden for at passe paa Røverne, at de ikke kommer ind til os. I alle Huse har Beboerne organiseret Nattevagt, og vi er saaledes alle her reducerede Nattevagter! Kun Bolsjevik’erne triumferer - saa længe det varer!

 

Kærlig Hilsen til Dig og Far og hele Familien.

Din Søn Svend

                      Kærlig Hilsen

                                                                 Olga


i  ii  iii  iv  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24  25  26  27  28  29  30  31  32  index
Site Map  Updated 26. december 2005 - email:  Hedvig Pitzner-Jørgensen