svend-1919-01-01-nr-29

Previous Home Next


Moskwa d. 1/1 1919

 

                                            Kære Mor.

                     

Det er nu allerede længe siden, at Direktør Winkel var her og bragte Hilsener og Breve fra jer. Vi blev meget glade ved at høre, at I alle har det godt, jeg fik desværre ikke fat i Winkel paa Banegaarden, da han rejste tilbage, men jeg bad en af de andre Danskere, som rejste sammen med ham, om at ringe til jer, og forhaabentlig har I faaet denne Hilsen.

                     

Jeg har haft meget at gøre med at fordele Levnedsmidler, som vi har faaet endnu 2 Sendinger af: Desuden render jeg hver dag til Møder i Konsulatet, den danske Forening, Huskommiteen osv., saa min Tid er skrækkelig optaget, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal blive færdig med Arbejdet. Du kan tro, at vi er glade og taknemmelige for alle de gode Sager fra Danmark. Juleaften havde vi Gilde hos os, og vi fraadsede i den gode Mad. Første Juledag var vi til Middag hos en dansk Familie, hvor vi ogsaa fik en Masse at spise; vi lever nu udmærket, og vi har Forraad for en god Tid frem. Selv om I ogsaa derhjemme har knapt med Levnedsmidler, saa kan I dog næppe forestille jer, hvor stor Nøden er her. Mel (groft snavset Ruglmel) koster nu 35-40 Rbl. per kg. Sukker 150 Rubler, Smør ca. 200 Rubler pr. kg. osv., og saa er det endda ikke til at opdrive. For at faa Kartofler sender vi vor Pige ud paa Landet med gammelt Tøj, Bomuldstøj og hvad vi ellers har liggende af forskellige Ting. For Penge giver Bønderne intet mere.

                     

Der er falden en Masse Sne her i den sidste Tid, og vi har derfor flere Gange bl.a. Juleaften maattet skovle Sne paa Gaden og i Gaarden. Alle Husbeboerne var mobiliserede og det var jo ikke saa slemt at arbejde et Par Timer i den friske Luft. Forholdene her er jo overhovedet noget mærkelige – alt Arbejde maa vi selv gøre og alt, hvad vi behøver, maa vi selv slæbe eller bære paa Gaden. Mine Svigerforældre trak i Gaar flere Gange en lille Slæde med Levnedsmidler ned ad Strøget – saa kostbare Ting tør vi ikke betro til fremmede, og Olga og jeg kunde ikke slæbe alt. Vi har haft den store Glæde, at Olgas Onkel *) efter 7 Maaneders Forløb er kommen fri. Han ser lidt sløj ud, og de maatte vaske ham et Par Gange med Petroleum, før man kunde komme i nærheden af ham. Han har naturligvis lidt forfærdeligt under de gyselige Forhold han har levet i i disse 7 Maaneder, men det lader dog til, at han skal komme godt over det. Vi har jo hele Tiden sendt ham Mad i Fængslet, og det har hjulpet ham over det værste.

                     

Forretningen er saa godt som lukket, og jeg har afskediget det meste af Personalet, saa at vi kun bliver 3 Mand: Olga, jeg og en Arbejder paa Lageret. Hvordan det skal gaa Forretningen, ved jeg ikke, Udsigterne er noget mørke.

                     

De fleste Danskere her er rejst hjem, men jeg bliver herovre, da der efter min Mening ikke er noget at være bange for. Der er stille og roligt paa Gaderne, Skydningerne, Overfaldene og Røverierne er saa at sige ophørt, og der begynder at komme en vis Orden i Sagerne. Og som Udlænding har vi stadig mange Fordele og er ikke udsat for den samme hensynsløse Behandling, som Russerne maa lide under.

                     

Vi er begge raske her - kun hyler Olga om, at hendes Hænder er røde af Frost. Kan Far ikke sende os en Opskrift paa et Middel mod Frost i Hænderne.

 

Fra Frk. Møller fik jeg Brev, og hun har vel Juleaften overrakt jer Billederne af os. Jeg haaber, at I vil synes om dem.

 

                      Kærlig Hilsen til Dig, Far og alle.

Svend

 

*) Må være Olgas morbror Ferdinand (Onkel Fifi)

 

Liebe Schwiegermutter!

                     

Herzlichen Dank für die Noten, sie gefallen uns sehr. Svend hat dort viele bekannte Lieder gefunden, die ich ihm vorspielen musste. Svend is in der letzten Zeit oft  krank gewesen, (Jeg har bare været lidt forkølet og haft Snue) worüber er Ihnen wohl nichts geschrieben hat, aber jetzt ist er wieder ganz gesund. Ich nehme jetzt dänische Stunden bei einer Dame und bin vorläufig schrecklich fleissig, aber Svend lacht immer uber meine Aussprache und dann verliere ich ganz den Mut, es ist ja auch sehr schwer für mich und ganz gut werde ich es auch niemals können

                     

Wir sind sehr froh, dass wir Lebensmittel aus Dänemark bekommen haben und grade vor Weihnachten; wir kommen uns sehr reich vor und verbrauchen Eier, schrecklich viel Zucker und (mangler)

                       Herzliche Grüsse an Sie und Schwiegervater          Olga


i  ii  iii  iv  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24  25  26  27  28  29  30  31  32  index
Site Map  Updated 26. december 2005 - email:  Hedvig Pitzner-Jørgensen