joensson_interview

Da  bagernes  oldermand  løb  af  lære,  fordi  han  fik  klø


Uddrag  af  et  interview  i  Berlingske  Tidende  med  N.  Chr.  Jønsson  i  anledning  af  hans  70-års  fødselsdag  den  11.  september  1943


Kun en nat fri i fire år

- Jeg kom i lære i 1887, og jeg må sige, at der er meget stor forskel på arbejdsforholdene dengang og nu. Dengang arbejdede vi således hver nat uden undtagelse. I hele min fire års læretid havde jeg kun fri en eneste nat, og det fik jeg bare ved, at jeg løb af lære.

- Hvorfor?

- Fordi jeg havde fået så mange øretæver. Det var daglig kost dengang. Nu skal man jo være mere forsigtig med lærlingene. Men jeg tror for resten, at vi, der stod i lære i den hårde tid, fik mere rygrad bagefter, end de unge mennesker gør nu.

Min fader bragte mig straks hen i lærepladsen igen, og det er jeg glad for. Hvis han ikke havde gjort det, havde jeg f.eks. slet ikke fået min løn, som for de fire læreår var på 200 kr. plus kost og logi.

Når man vil

De 200 kr. blev først udbetalt, da hele læretiden var overstået, og jeg kan huske, at jeg sad en hel time på min lille kuffert og talte disse penge. Jeg havde aldrig set så mange før.

Af de 200 kr. brugte jeg 48 til at købe en vinterfrakke for, og den havde jeg hele min svendetid og det første år af min mestertid, dvs i omkring 9 år. De 150 kr. satte jeg i banken og brugte dem senere til hjælp ved min etablering som selvstændig mester.

Som gift svend havde jeg senere en ugeløn på 23 kr. Det var jo ikke meget, men det lykkedes mig dog i løbet af 3 år til trods for, at vi i denne tid fik to børn, at spare  700 kr. sammen til hjælp til mit senere køb af forretning.

Det viser, hvordan man kan administrere med penge, når man vil, og jeg havde nu hele tiden den indstilling, at jeg ville være mester.

Da lærlingen skulle give den kraftige pige ringen tilbage

Vi havde det ellers meget hyggeligt i læretiden, selv om forholdene var noget små. Vi sov f. eks. som regel to mand i hver seng, og somme tider var sengen bare en kasse. Soveværelset lå lige bag ovnen, og det var jo dejligt varmt om vinteren. Men om sommeren kunne det vlive lidt rigeligt varmt, og så gik vi simpelthen op på loftet og lagde os mellem sækkene med arbejdstøjet på.

Hver sommer gav mester en skovtur for alle svende, drenge og piger. Den foregik i charabanc'er. Og mesters kone havde en stor madkurv med. Når vi kom hjem fra den lange skovtur, gik vi direkte i bageriet for at tage fat på arbejdet, men det generede os ikke. Det samme skete juleaften, da hele personalet var til juletræ hos mester. Når vi havde fået gaverne og risengrøden osv og sagt tak til mester og konen, gik vi lige ned til bageriet og tog fat.

Bagerne er iøvrigt et lystigt forlkefærd, og svendene havde som regel temmelig hyppigt skiftende kærester. I min læretid skete det, at der kom en pige for at tale med en svend, som hun var forlovet med. Da jeg sagde til svenden, at hun var der, sagde han, at jeg skulle gå ned og give hende sin ring tilbage og sige, at hun ikke skulle komme mere. Jeg var lidt nervøs ved at skulle udføre denne besked, for det var en stor og kraftig pige, men der skete mig ikke noget, hun sagde bare: - Det er jeg skam ligeglad med.

Det hele var altså ikke så højtideligt.





Indhold
updated 15 januar 2010 - email:  Hedvig Pitzner-Jørgensen