Poul Carl Oscar, Kaj Vilhelm og Svend ØRUM
Poul Carl Oscar Ørum
blev født i 1881. Han blev student
fra Aarhus Katedralskole og læste til civilingeniør. Efter
sin eksamen opholdt han sig i mange år i udlandet, først i
England og siden i USA. Han blev direktør for betonfirmaet
Danalith og boede i flere år i Frankrig. Han blev gift med Lilli
Funch Thomsen, hvis far ejede Aarhus Stifts Bogtrykkeri. De fik tre
børn, Karen Lise, Palle og Dorthe. Palle blev gift med
russiskfødte Marina og fik børnene Tania og Poul, Karen
Lise blev gift med politifuldmægtig Poul Larsen og fik
børnene Niels Peter og Kirsten. Poul Larsen var stærkt
involveret i modstandsbevægelsen under besættelsen og blev
henrettet af tyskerne 32 år gammel i marts 1945. Han ligger
begravet i Mindelunden i Hellerup. Dorthe blev gift med
Søløjtnant, senere Kommandør, Jens Elving. Dorthe
døde 21 år gammel efter at have født deres eneste
barn, datteren Karen Elisabeth, som så blev opdraget af sin
mormor, Lilli Ørum, min tante Lilli. Tante Lilli kom meget hos
os under krigen, men da hun blev ældre, flyttede hun til Sostrup
Slot, som var en herregård, der var blevet overtaget af en
nonneorden og omdannet til plejehjem. Her fejrede hun i 1966 sin
80-års fødselsdag, og i den anledning drog hele familien
af sted fra København i to biler, Kaj kørte den ene og
jeg den anden (min var vist helt ny), og jeg mindes stadig hjemturen
fra Sostrup til Grenå, hvor vi skulle med færgen. Det var
snestorm, og driverne lagde sig hen over den lille vej langs kysten, vi
noget uforsigtige havde valgt at køre ad. Kun takket være
en sneskraber-traktor lige foran os lykkedes det os at komme til
Grenå uden at sidde fast i driverne. Jeg tror ikke, at de andre i
familien var klar over, hvor svært det var at køre under
de forhold.
Kaj Vilhelm Ørum blev
født i 1884 og blev lige som sin
bror Poul student fra Aarhus Katedralskole, og derefter drog også
han til København for at læse til ingeniør. Efter
endt eksamen blev han i Danmark i nogle år, hvor han også
aftjente sin værnepligt, men derefter tog han en kort tid til
USA. Derefter var han i fem år ansat ved Københavns
Belysningsvæsen. Fra 1915 til sin død i 1940 var han adm.
direktør for Sydøstsjællands Elektricitets Aktie
Selskab (SEAS). Han blev skudt af tyskerne ved Fakse Kalkbrud under en
transport den 7. april 1945, dagen før min konfirmation. Han var
gift tre gange, første gang med Alma Meincke, med hvem han fik
min kusine Kaja, 2. gang med Elisabeth Østerbye, kaldet Lis, og
3. gang med Marie Bang, kaldet Misse.
Svend Ørum (min far)
blev født i 1886. I modsætning
til sine brødre tog han Præliminæreksamen fra Aarhus
Katedralskole. Det var en slags Realeksamen. Efter endt skolegang tog
han handelseksamen og drog derefter til Tyskland og blev ansat i
forskellige virksomheder, hvor han fik en generel handelsuddannelse og
lærte at tale flydende tysk. I 1910 opholdt han sig i
Nürnberg, ansat i en metalvarefabrik, Mars-Werke A.-G., der
fremstillede biler og motorcykler. Her skrev han et
ansøgningsbrev, som formentlig blev sendt til flere firmaer,
hvor han tilbød at være det pågældende firmas
repræsentant i Skandinavien. Efter opholdet i Tyskland blev han
ansat i det danske firma Simonsen & Nielsen, her fungerede han som
’rejsende’, som det hed dengang og solgte firmaets varer i de
skandinaviske lande. Så vidt jeg ved bestod de bl.a. i cykler og
haglgeværer. Nogle år senere, blev han bedt om at oprette
en afdeling af Simonsen & Nielsen i Moskva, og jeg har nu en
række breve, som han sendte hjem til sine forældre i
København, som fortæller om livet derovre. Brevene
begynder i 1916, hvor han efter at have boet hos diverse damer, som
lejede værelser ud, bliver logerende hos familien Schwallbach.
Hos familien Schwallbach bliver han godt modtaget og, som han skriver,
bliver behandlet som en søn af huset, og det ender da også
med at han en dag bliver forlovet og gift med den ene af
døtrene, Olga.
Olga og Svend
Min far Svend Ørums Breve fra Moskva 1916 - 1919
Efter revolutionen var min far og mor naturligvis kun interesseret i at
komme ud af Rusland og rejse til Danmark, men det fik lange udsigter.
Først i 1920 kunne det lade sig gøre. Under den 1.
verdenskrig, som Danmark ikke deltog i, ville man fra dansk side vise
sin gode vilje og tilbød derfor at tage sig af krigsfanger. Der
blev anbragt en del russiske krigsfanger bl. a. på Hald Ege ved
Viborg, og da de skulle tilbage til Rusland, blev de udvekslet med en
lille rest af danskere, der stadig opholdt sig i Moskva.
Hjemkomsten fra Rusland
Svend
Ørum
Indhold
updated 29 august 2009 - email: Hedvig
Pitzner-Jørgensen
