Emil Meyer
Emil Meyer
Emil blev gift med Julia Angelica Petersen, en søster til
Tivolidirektør, arkitekt Arne Petersen, og Emil var medlem af
Tivolis bestyrelse. Emil forgudede sin kone, og til deres store sorg
mistede de deres eneste barn, en lille søn, der var døbt
Kaj. Emil blev overordentlig velhavende og testamenterede en stor del
af sin formue til Kunstindustrimuseet, foruden at han oprettede et par
legater til fordel for museet. Han var populær hos de ansatte
på fabrikken og for sin godgørenhed til jul på
Østerbro, men en lignende popularitet savnes hos familien. Hans
søster (min farmor), som dårlig nok havde salt til et
æg i sine sidste år, var meget bitter over, at hun ikke
blev mere tilgodeset, end tilfældet var.
Jørgen Ernst og Nikoline samt deres sønner Emil og Axel
ligger begravet på Assistens Kirkegård. Her er også
andre af familien begravet, bl.a. Jørgen Ernsts søster
Margrethe Elisabeth og Emil og Axels børn, samt Knuds
første kone. Gravstedet prydes af en meget stor flot gravsten,
og gravstedet er blevet anset for bevaringsværdigt. Gravstedet
hedder 301/302 i afd. Q og findes ret tæt ved indgangen fra
Kapelvej. Jørgen Ernst er begravet på Holmens
kirkegård.
Hedvig
Frederikke Nikoline blev altså gift med Poul Peter
Ørum, der var praktiserende læge med interesse for
homøopatisk medicin. Han var også politisk aktiv,
venstremand, og læste Politiken. Det var der vist meget
forargelse over i Århus dengang. Men nu må vi tilbage til
familien Ørum.
P.P Ørum og Hedvig fik 5 børn, Thora, Poul, Kaj,
Svend (min far), og Knud. Det skulle have været Svend, Knud og
Valdemar, men Knud døde kort efter fødslen, og så
kom der ikke flere børn. De tre ældste blev født i
Ålborg, mens Svend og Knud kom til verden i Århus.
Thora Johanne Marie Ørum
var født i 1880. Hun rejste til
København og fik et kontorjob, ellers ved jeg ikke meget om
hende, indtil hun i 1912 i en alder af 32 år blev gift med Samuel
Kabacznik, der var direktør for det franske kornfirma Dreyfus. I
begyndelsen boede de i Rusland, hvor han havde familie, min far
fortæller i sine breve hjem, at han har besøgt både
Kabaczniks mor og bror. Den sidste overlevede revolutionen i Rusland i
1917. Thora og Kabacznik (sådan blev han altid omtalt i familien)
blev kaldt hjem til Danmark i 1914. Firmaet gik senere konkurs. De fik
tre døtre. De blev skilt i 1936.
Karen Lise Ørum Larsen skriver:
Thora boede i sin ungdom hos
forældrene i Århus, men gjorde det usædvanlige, at
hun flyttede til København noget efter år 1900 og fik
arbejde som kontordame hos firmaet Peschardt. Hun var ikke ret
fortrolig med sin moder, der var noget skrap og formel, hvorimod hun
elskede sin far meget højt og var ked af, at hun ikke fik
lejlighed nok til at snakke med ham.
I København boede hun i pensionat, måske hos frk.
Møller, der havde et stort pensionat på
Rådhuspladsen. Frk. Møller blev i hvert fald
efterhånden næsten betragtet som hørende med til
familien P.P. Ørum. På dette pensionat traf hun sin mand,
den polsk-russiske jødiske Samuel Kabacznik. De blev gift og
rejste i 1913 til Rusland, hvor deres første datter Inger er
født. Men i foråret rejste de en tur til Danmark, så
kom Verdenskrigen, og de måtte efterlade alt, hvad de ejede af
indbo m.v. i Rusland, Kabacznik havde været ansat i kornfirmaet
Dreyfus i byen Jesk i Rusland.
Ved hjemkomsten blev han direktør for Dreyfus afdeling i
København, og de boede meget smukt og flot i Hammerichsgade.
Inger født 29.06.1913 – 1970
Gudrun født 03.03.1915 – 1965
Birte Nadja 31.03.1920 – 1998
De to sidste er født i København.
Familien boede i Hammerichsgade indtil 1936, hvor Kabaczniks
grossererforretning, der lå på Ved Stranden, gik fallit, og
han gik fra familien for at flytte sammen med en tidligere
kæreste. Alt blev solgt og ved familiens og venners hjælp
fik Thora et hus på Olufsvej, hvor hun boede til sin død
med de to ældste døtre. Hun led det meste af sit liv af en
svær leddegigt.
Indhold
updated 29 august 2009 - email: Hedvig
Pitzner-Jørgensen