Emil Meyer

Emil blev gift med Julia Angelica Petersen, en søster til Tivolidirektør, arkitekt Arne Petersen, og Emil var medlem af Tivolis bestyrelse. Emil forgudede sin kone, og til deres store sorg mistede de deres eneste barn, en lille søn, der var døbt Kaj. Emil blev overordentlig velhavende og testamenterede en stor del af sin formue til Kunstindustrimuseet, foruden at han oprettede et par legater til fordel for museet. Han var populær hos de ansatte på fabrikken og for sin godgørenhed til jul på Østerbro, men en lignende popularitet savnes hos familien. Hans søster (min farmor), som dårlig nok havde salt til et æg i sine sidste år, var meget bitter over, at hun ikke blev mere tilgodeset, end tilfældet var.

Jørgen Ernst og Nikoline samt deres sønner Emil og Axel ligger begravet på Assistens Kirkegård. Her er også andre af familien begravet, bl.a. Jørgen Ernsts søster Margrethe Elisabeth og Emil og Axels børn, samt Knuds første kone. Gravstedet prydes af en meget stor flot gravsten, og gravstedet er blevet anset for bevaringsværdigt. Gravstedet hedder 301/302 i afd. Q og findes ret tæt ved indgangen fra Kapelvej. Jørgen Ernst er begravet på Holmens kirkegård.

Familien Meyers gravsten på Assistens Kirkegård

Hedvig Frederikke Nikoline blev altså gift med Poul Peter Ørum, der var praktiserende læge med interesse for homøopatisk medicin. Han var også politisk aktiv, venstremand, og læste Politiken. Det var der vist meget forargelse over i Århus dengang. Men nu må vi tilbage til familien Ørum.

P.P Ørum og Hedvig fik 5 børn, Thora, Poul, Kaj, Svend (min far), og Knud. Det skulle have været Svend, Knud og Valdemar, men Knud døde kort efter fødslen, og så kom der ikke flere børn. De tre ældste blev født i Ålborg, mens Svend og Knud kom til verden i Århus.

Thora Johanne Marie Ørum var født i 1880. Hun rejste til København og fik et kontorjob, ellers ved jeg ikke meget om hende, indtil hun i 1912 i en alder af 32 år blev gift med Samuel Kabacznik, der var direktør for det franske kornfirma Dreyfus. I begyndelsen boede de i Rusland, hvor han havde familie, min far fortæller i sine breve hjem, at han har besøgt både Kabaczniks mor og bror. Den sidste overlevede revolutionen i Rusland i 1917. Thora og Kabacznik (sådan blev han altid omtalt i familien) blev kaldt hjem til Danmark i 1914. Firmaet gik senere konkurs. De fik tre døtre. De blev skilt i 1936.

Karen Lise Ørum Larsen skriver:

Thora boede i sin ungdom hos forældrene i Århus, men gjorde det usædvanlige, at hun flyttede til København noget efter år 1900 og fik arbejde som kontordame hos firmaet Peschardt. Hun var ikke ret fortrolig med sin moder, der var noget skrap og formel, hvorimod hun elskede sin far meget højt og var ked af, at hun ikke fik lejlighed nok til at snakke med ham.

I København boede hun i pensionat, måske hos frk. Møller, der havde et stort pensionat på Rådhuspladsen. Frk. Møller blev i hvert fald efterhånden næsten betragtet som hørende med til familien P.P. Ørum. På dette pensionat traf hun sin mand, den polsk-russiske jødiske Samuel Kabacznik. De blev gift og rejste i 1913 til Rusland, hvor deres første datter Inger er født. Men i foråret rejste de en tur til Danmark, så kom Verdenskrigen, og de måtte efterlade alt, hvad de ejede af indbo m.v. i Rusland, Kabacznik havde været ansat i kornfirmaet Dreyfus i byen Jesk i Rusland.

Ved hjemkomsten blev han direktør for Dreyfus afdeling i København, og de boede meget smukt og flot i Hammerichsgade.

Inger født 29.06.1913 – 1970
Gudrun født 03.03.1915 – 1965
Birte Nadja 31.03.1920 – 1998

De to sidste er født i København.

Familien boede i Hammerichsgade indtil 1936, hvor Kabaczniks grossererforretning, der lå på Ved Stranden, gik fallit, og han gik fra familien for at flytte sammen med en tidligere kæreste. Alt blev solgt og ved familiens og venners hjælp fik Thora et hus på Olufsvej, hvor hun boede til sin død med de to ældste døtre. Hun led det meste af sit liv af en svær leddegigt.

Indhold
updated 29 august 2009 - email: Hedvig Pitzner-Jørgensen