Friedrich Meyer og Adamine
FAMILIEN MEYER
Johannes Octavius Meyer 1721-1806
Johannes Octavius Meyer var løjtnant ved Dronningens Livregiment til Fods i Nyborg. Han blev født ca. 1721, tjente omkring 1760 i Glückstadt og døde 85 år gammel i 1806 på Nordlangeland. Han var gift med Margrethe Elisabeth Lange (i kirkebogen står der Elsabe Längen), og ifølge ’Hirsch: Danske og norske officerer’, hvor samtlige officerer i den dansk-norske hær i tidsrummet 1648-1814 er beskrevet, var Johannes Octavius blevet afskediget ’med løjtnants karakter’ og uden pension. I 1761 sendte hans fætter præsten Johann Samuel Meyer fra Hennstedt i Ditmarsken en ansøgning til regimentet, om der dog ikke kunne tilkomme løjtnanten pension, eftersom denne levede ’i fortrykte forhold’ i Glückstadt med kone og børn. Efter regimentets mening havde sagen imidlertid ingen hast, man meddelte kort, at han skulle have ’Gedult’ – tålmodighed - og først fire år senere, i januar 1765, fik han tilkendt 24 rigsdaler årligt. Hvad han levede af i mellemtiden, fremgår ikke. Der afholdes ikke folketælling i Glückstadt før i 1803, og på det tidspunkt er han pensioneret fra hæren og flyttet til Langeland, hvor han er opført i 1801-tællingen som 'Capitain' efter at have afsluttet sin karriere i Nyborg.
Mens Johannes Octavius og Margrethe Elisabeth boede i garnisonen i Glückstadt, fik de børnene Anna Margaretha (ukendt fødselsdato) og Friedrich (født 1762) mens Arine Elisabeth er født i Münsterdorf i nærheden af Itzehoe i Holsten i 1768. Den førstes skæbne kender man ikke mere til, men det er muligt at følge både Friedrich og Arine. Friedrich blev min tipoldefar, farfar til min farmor Hedvig Meyer.
Joachim Heinrich Schaumburg
Omkring 1790 blev Friedrichs søster Arine Elisabeth gift med en officer, Joachim Henrik Schaumburg, som endte sin karriere som chef for Nyborg Garnisonskompagni. I 1808 var Danmark i alliance med Frankrig mod Rusland og Sverige, og Napoleon havde besluttet, at han med Danmarks hjælp skulle invadere Skåne. I den anledning sendte han spanske tropper til Danmark. Nogle af dem blev indkvarteret på Koldinghus, og da vejret i september begyndte at blive koldt, fyrede de ordentligt op i alle kakkelovne med det resultat, at hele slottet brændte ned til grunden.
En anden del af de spanske tropper var ankommet til Fyn, og de belv sendt videre til Nyborg, hvorfra de skulle sejles over Storebælt til Sjælland.
Det er ikke svært at forestillesig, at kaptajn Schaumburg havde nok at se til, og at han hellere end genre så spanierne ude af Nyborg. Pludselig kom der så bud om, at Spanien havde gjort mytteri mod Napoleon, og de tropper, der befandt sig i Danmark skulle dermed ikke længere invadere Skåne men blot afskibes til Sjælland, hvorfra de skulle sejle hjem til Spanien.
I januar 1909 tegnede Joachim Heinrich Schaumburg så af let forståelige grunde en enkepension for sin kone Arine i den Kongelige Enkekasse, og i den anledning fremskaffede han dåbsudskrifter af kirkebogen for sig og sin kone. Derfor ved vi, at han var født i landsbyen Oldenswort vest for Friedrichstadt i Holsten i 1751. Han døde i 1813, kun 62 år gammel. Blandt deres børn er der en søn ved navn Joachim Henrik, som bliver fadder til et af Frierichs børnebørn.
Friedrich Meyer (1762-1823)
Nytårsaften 1794 bliver Friedrich gift med Jomfru Adamine Juliane Christina Thode 'i Huset' i Nyborg, og forloverne var Johannes Octavius Meyer og Friedrichs svoger premierløjtnant J H Schaumburg. På dette tidspunkt er begge Adamines forældre døde.
Adamine var født i Odense i januar 1766 som datter af Christopher Fridric Thode og Elisabeth Brockman. Christopher Thode var først smed ved det holstenske regiment i Odense og derefter smed på Brahesborg gods på Sydvestfyn, og Adamines ældste bror Jørgen Henrik overtog det arbejde efter faderen og var hele sit liv smed på Brahesborg.
Her citerer jeg uddrag fra et brev fra Jacob Iversen, som jeg er langt ude i familie med, og som derfor også har forsket i Adamines familie:
”Adamine var i huset hos Langstedt ved folketællingen i 1787. Langstedt boede i Strandgade nr. 4 i Assens og var transportforvalter, dvs. han sørgede for at transporten med skibene til Jylland fungerede efter de lagte planer. Strandgade nr. 4 er i dag nr. 7. ”
Strandgade nr. 7, der stort set står i dag, som det så ud i 1787.
” Huset havde flere funktioner: det var bolig for borgmesteren, kongen blev indlogeret her, når han besøgte Assens, og sidst men ikke mindst udførte Transportforvalteren sit job fra huset, og Adamine tjente altså en periode hos ham.
I 1790 ved vi at Adamine var i tjeneste hos grev Ahlefeldt på Brolykke, Langeland (nær Bagenkop). Dette fremgår bl.a. af skiftet ved Elisabeth Brockmans (moderens) død i 1790 hvor Adamine var tilstede som en af arvingerne.”
Brolykke
Ved folketællingen i 1787 var Friedrich, nu theologisk kandidat, ansat som huslærer for de mange børn af Jørgen Goth og hans kone Mette Cathrine Larsdatter på forpagtergården Nordenbrogaard på Sydlangeland, så det kan være ved denne tid, at de har truffet hinanden.
Friedrich brød altså med den militære familietradition og blev cand. phil (dvs tog studentereksamen) i Nyborg i 1782. Derefter tog han til København og studerede teologi. Men først efter at han har fået et ordentligt arbejde som informator (huslærer) og forvalter ved Steensgaard og Egeløkke godser, bliver han gift med Adamine, og de drager til Nordlangeland og flytter ind på gården Charlottenlund. Der er divergerende oplysninger om, hvem der egentlig ejer Charlottenlund på dette tidspunkt, i folketællingen af 1801 står Friedrich anført som informator, selvejer og boelsmand, hvilket antyder, at familien måske i virkeligheden blot beboede et husmandssted hørende under Charlottenlund, men under alle omstændigheder blev der her født 7 børn, hvoraf kun de 4 nåede voksenalder, nemlig de to sønner Johann Christoffer og Jørgen Ernst og døtrene Hilleborg og Margrethe Elisabeth. Begge sønner angives i forskellige kilder – bl.a. Traps Danmark – at være født på Charlottenlund ved Hov på den nordligste spids af Langeland.
I årene 1805 – 08 opholdt Grundtvig sig på Egeløkke og søhelten Peder Willemoes boede på Egeløkke i 1807 - 1808. Friderich Meyer har helt sikkert truffet disse to personer i sit arbejde som forvalter på Steensgaard og Egeløkke.
Der var ingen kirke i Hov dengang, børnene blev døbt i Stoense kirke. Desværre er kirkebogen for Stoense brændt netop for det tidsrum, hvor børnene blev født, men heldigvis er familien flyttet til Odense inden sønnernes konfirmation, som således står opført i Odense Vor Frue sogns kirkebog i henholdsvis 1815 og 1816, og hvor dåbsdatoerne også er vist. Døtrenes konfirmation er ikke fundet. Hvad der har været årsag til familiens flytning, er uvist, men måske har både Friedrich og Adamine følt sig isolerede på Langeland, alle Adamines søskende boede på Fyn. Friedrich får nu et hverv som skolemand, han bliver institutbestyrer i Odense, dvs. leder af en pigeskole, og de to sønner Johann Christoffer og Jørgen Ernst kommer i henholdsvis snedker- og malerlære.
Friedrich dør i 1823, og ifølge folketællingen for Nyborg 1834 er Adamine og døtrene nu flyttet til Nyborg, hvor Friedrichs søster Arine, nu enke efter Joachim Heinrich Schaumburg, bor hos en af sine døtre. Her fortsætter Adamine skoletraditionen og nævnes som Institutbestyrerinde, hjulpet af sine døtre Margrethe Elisabeth og Hilleborg.
Indhold
updated 29 august 2009 - email: Hedvig Pitzner-Jørgensen
