 |  |  |
|
| | |
Jeppe og Lauritz læste begge teologi ved universitetet i København, men mens Lauritz fik sin eksamen og fik embede i Haasum, gik det ikke sådan for Jeppe. Måske har han allerede dengang haft hang til flasken, i hvert fald blev han ikke kandidat, kun ’studiosus’, og som sådan blev han i 1775 ansat som degn og skoleholder i Vammen med annekssognene Lindum og Bigum i nærheden af Tjele gods. Kort tid efter blev han gift med Maren Nielsdatter Bech, og i sommeren 1776 blev det ældste barn Cathrine Elisabeth født.
Året efter, i 1777, kommer Jens til verden, og knapt to år efter Maren, men 1779 bliver et sorgens år, for både Jens og Maren dør af 'blodgang', dvs dysenteri, da Jens er knapt 2 år og Maren kun er fem dage gammel.
Janus Japhet, Anne Magdalene, Anne Marie og Niels bliver alle født i Vammen, men derefter kommer en svær tid for Jeppe. Han har haft en udenomsægteskabelig affære. Nygaards Sedler beretter, at i 1792 får han 'eftergivet det i hans ægteskab begaaede lejermaal med tilladelse til at befordres til et degnekald eller skoleholder-embede i et andet stift'.
Det er en smuk måde at sige på, at han skal være glad for, at han overhovedet kan fortsætte som degn, og at venligst bedes flytte langt væk fra sine hidtidige kirker. Der blev også født 'uægte' børn dengang, men degnen skal holde sin sti ren.
Han flyttede nu ikke ud af stiftet men blev degn hos sin bror Lauritz, som var præst i Haasum på Vestsalling. Her kommer de to yngste børn til verden, Johan Friderich og Regitze Christiane.
Der er nok ingen tvivl om, at Lauritz har gjort Jeppe en tjeneste, men efter alt at dømme blev det ikke nogen lykkelig tid for Jeppe og hans familie (og formentlig heller ikke for Lauritz), for kun to år efter flyttede Jeppe og Cathrine til et degneembede i Højslev med annekskirker i Dommerby og Lundø, hvor han blev til sin død.
Det var nok i tiden i Højslev, at Jeppes drikkeri tog fat. I en bog om ’Skoler og Degne i det gamle Fjends Herred’ af Jeppe Aakjær står der: ’Når præsten gik på prædikestolen, gik degnen på kroen …’, og dér blev han så, og så måtte præsten selv synge for under resten af gudstjenesten. Præsten Lauritz Jensen har nok været godt træt af det og har sikkert skubbet på for at få Jeppe til at flytte væk.
Det har ikke været nogen dans på roser at være degn og skolelærer på den tid. Lønnen var lille, og den strakte ikke ret godt til, når man havde mange børn. Arbejdet bestod i at holde skole på alle hverdage – inclusive lørdagen – og så at passe kirkearbejdet om søndagen. De elendige forhold drev ikke bare Jeppe men også mange andre degne til at ende i drikkeri.
Vi springer nu helt frem til Jeppes død i 1819, for nu foreligger der et skiftedokument, som giver et ganske godt billede af familiens forhold på dette tidspunkt. Som det var skik og brug på det tidspunkt, nævnes sønnerne før døtrene, og det kun er ved sønnerne, at alderen nævnes. Desuden skal både enken og døtrene have en "Laugværge", en lovlig eller beskikket værge, da kvinder dengang ikke havde juridisk myndighed (det havde de forresten heller ikke i 1897, da min oldemor døde. Da måtte min farmor Hedvig have sin mand Poul
Med en enkelt undtagelse må man sige, at det gik børnene godt. Vi tager dem i samme rækkekfølge som i skiftedokumentet, altså sønnerne først.
Janus Japhet er i 1819 overbetjent i Randers. Han er dog begyndt som skomager og ender som toldbetjent, først i Randers derefter i Aarhus. Han bliver gift med Marie Cathrine Ehnhuus, og blandt deres otte børn bemærkes især snedkermester Søren Ørum, som både bliver kendt for sit gode håndværk og for, at han i 1879 bliver medlem af repræsentantskebet for "Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk" for Jylland.
Den næste søn, Niels, tjener ved faderens død i 1819 på herregården Ørslevkloster. Han bliver gift med Cathrine Poulsdatter, og de får fire børn. De bliver på Ørslevkloster til deres død.
Johan Friderich bliver skomagermester i Horsens. Han bliver gift med Sidsel Maria Lauridsdatter, og de får også fire børn.
Den ældste datter, Cathrine Elisabeth, tjener ved faderens død på Staarupgaard og bliver gift med Peder Lassen. Jeg har hidtil kun fundet ét barn, Jeppe.
Anne Magdalene bliver gift med Joseph Christian Richter, skræddermester i Viborg, og også de får fire børn. Joseph er en betydelig person i Viborg, som syr for de velhavende fruer, og han må desværre sende afbud til skiftesamlingen, da der netop er dukket noget meget vigtigt op den dag, som kræver hans nærvær. Om det så er den fulde sandhed, kan man spekulere på.
Ane Marie er i 1819 ugift, tjenende i Viborg. hun findes i folketællingen i 1840, men kan ikke følges længere.
Til sidst den yngste datter, Regitte Christiane. Ved faderens død er hun "ugift, hjemme hos moderen". Her er hun formentlig blevet boende efter faderens død, men i 1830 dør moderen, og derefter forandres hendes liv totalt. Mere om hende senere.
Der var intet at arve ud over den afdødes tøj, som faderen overlader til sønnen Niels på sit dødsleje, og til sidst i skiftedokumentet står der: "Enken var i yderste armod".
Det er bemærkelsesværdigt, at til trods for at Jeppe Jensen Ørum var skolelærer, så underskriver både hans enke og sønnen Niels "med ført Pen" på skiftedokumentet, dvs. de kunne ikke engang skrive deres eget navn. Det samme gjaldt for de to vitterlighedsvidner gårdmændene Niels Jensen og Niels Andersen.
Aar 1819 den 16de September blev en Registrerings- og Vurderings Forretning foretaget efter afg.e Jeppe Ørum, Degn til Høislev, Dommerbye og Lundøe Menigheder, efter geistlige Højsteret i Fjends Herred Herredsprovsten Funder fra Vroue, Pastor Jensen i Høislev og Pastor Friis i Douberg, for derefter, såfremt noget fandtes i Sterbboet, som kunde skiftes og deles, at fremme et lovligt Skifte imellem den afdødes Enke Maren Nielsdatter Beck og hendes med ham avlede Børn, som af Moderen bleve opgivne at være:
1. Janus Japhet omtrent 40 Aar, Overbetjent i Randers.
2. Niels 32 Aar, tjenende paa Ørslevkloster.
3. Johan Frederik 29 Aar, Mesterskomager i Horsens.
4. Cathrine Elisabeth gift med Peder Lassen, tjenende på Staarupgaard.
5. Ane Magdalene gift med Mesterskræder Richter boende i Viborg.
6. Ane Marie ugift, tjenende i Viborg.
7. Regine Christiane ugift, hjemme hos Moderen.
Af de Fraværende havde Datterens, Ane Magdalenes Mand, J. Richter, Skræddermester i Viborg meldt sig skriftlig til Skifteretten paa hendes og Søsteren Ane Maries [Vegne].
Fol. 127.
I 2de [tvende] Vitterlighedsvidners Overværelse, nemlig Gaardmændene Niels Andersen og Niels Jensen, begge af Høislev, der tillige af Skifteretten blev paalagt at see paa de fraværede Arvingers Tarv, opføres de som følger:
1 Fyr-Bord med 2de Bænke
En dito Stoul
En Bilægger Kakkelovn
[…]stole
Et gl. [..]anbord
Et
[……] med Over [hæng]
1 Blaastribet Bolster Overdyne
1 Par Blaargarns Lagener
1 Pude blaastribet
l Brudérvinde
1 Ildklemme
2 Spinderokker
Klær fandtes ikke Sterbboet tilhørende undtagen den Afdødes Klæder, som han paa sit Dødsleje havde givet til Sønnen Niels, og Enken havde ikke flere Klædestykker end hun hørligen behøvede. Fødevarer fandtes intet af og Enken var i yderste Armod. – [ulæseligt] og Sterbboet kunde kun beløbe sig til
Den Høje Skifteret i afgangne Degn for Højslef Lundøe og Dommerbye, Ørum, hvis Skifteafslutning skal, som mig bekjendt, blive afholdt Torsdagen den 26de d.M. – jeg, som efter Hr. Pastor Jensens Anmodning, selv skulde have givet Møde ved dette Skifte paa min Kones, Anna Magdalene Ørums Vegne, og tillige for hendes søster Anne Marie Ørum, vilde behage at modtage dette mit Brev med den Forsikring baade fra min Kone og hendes Søster, at de efter deres afdøde Sal. Fader, slet aldeles og i nogen navnlig Maade vil nu eller i Eftertiden forlange nogen Arv efter ham. Og skulde den Høje Skifteret finde det fornødent, at lovligt Afkald behøves, da skal de til enhver tid være til Tjeneste.
Den høje Skifteret vil tilgive mig, at jeg ikke giver personlig Møde, da der ganske til samme Dag er indtruffen en anden vigtig Deel, som udfordrer min Nærværelse. Jeg vover ærbødigst at bede den høje Skifteret, at den vilde tage min Svigermoders Alder i Betragtning og tillige hendes Mands lange Tjeneste i Sognet, at hun om muligt ved de høje Herrers Medvirkning kunde nyde nogen Understøttelse i hendes Alderdom.
Viborg den 16de September 1819
Ærbødigst paa min Kones Søster
Anne Marie og min Kone
Anne Magdalene Ørums Vegne
J. Richter
Til den høje Skifteret
i afgangne Ørums Boe
| | |