Poul Peter ØRUM
Poul Peter Ørum
Nu er tiden kommet til beretningen om den ældste søn, Poul Peter Ørum, i offentligheden altid kaldet P.P. Ørum.
Han var født den 2. april 1846, og da jeg var lille, blev det hvert år nævnt, når det var Bedstefars fødselsdag. (Måske ikke så mærkeligt, når det var min mors fødselsdag dagen før, den 1. april, eller også fordi det også var H.C. Andersens fødselsdag den 2. april). Han blev optaget i 2. klasse på Ålborg Katedralskole ’efter foregaaende privat Undervisning’ og blev student i 1865 med første karakter. Hans eksamenskarakterer fremgår af hans eksamensbevis og var som følger:
Dansk - godt
Tysk - temmelig godt
Fransk - meget godt
Latin, mundtlig - godt
Latin, skriftlig - godt
Græsk - godt
Religion - meget godt
Historie - udmærket godt
Geografi - udmærket godt
Arithmetik - udmærket godt
Geometri - udmærket godt
Naturhistorie - udmærket godt
Naturlære - meget godt
hvorefter han til Hovedkarakter erholdt
Første Karakter med 82 Points.’
Samme år blev han indskrevet ved Københavns Universitet, hvor han tog Filosofikum året efter, helt efter bogen, der var ingen svinkeærinder. I 1867 tog han ’Forberedelseseksamen for dem, der studerer lægevidenskaben’, som bestod af zoologi, botanik, kemi og fysik, og 26 år gammel tog han så medicinsk eksamen i 1872. Hvor han boede mens han studerede ved vi ikke, men om vinteren løb han på skøjter på Sortedamssøen i København, og en dag traf han dér en yndig ung pige, en frøken Hedvig Meyer, som han blev stærkt indtaget i, og som han blev gift med mange år senere, i 1878.
Familien Meyer boede ikke så langt derfra, i et hus ved Sortedamssøen med adressen Blegdamsvej 92 B.
Der var altså ingen Ryesgade dengang. Det er sandsynligt, at de mødtes i 1871, hvor det netop var en lang og streng vinter og hvor hun var 17 år. Hun har nok spurgt sine forældre, om hun måtte invitere den unge medicinstuderende til eftermiddagsthé, så de kunne se ham an og se, om han var et ordentligt og dannet menneske. Da Hedvig i 1934 fyldte 80, blev der skrevet en sang til hende, hvor det nævnes, at P.P. Ørum friede til hende ’på Svineryggens Kam’.
Jeg har fundet følgende i Ordbog over det danske sprog: Ordet Svineryggen bruges bl. a. specielt om spadserestien på dæmningen langs vestsiden af Skt Jørgens Sø, og det lyder jo som et helt fornuftigt sted til sværmeri.
Her er to af versene:
Ved Sortedammens Dossering lå
det Hus, hvor første Gang i Danmark man,
Tak være Meyer’ne laved så
Voksdug og Lak, der kunne modstå Vand.
Ja, det var dengang, nu alt har skiftet Ham,
Voks duer nu kun til Forskønnelse, og man
gi’r Neglen Lak,
gi’r Neglen Lak.
Det var en Aften på – bi nu lidt –
ej Tivoli – men Svineryggens Kam,
at Peter Ørum han gik så vidt,
At Hedvig Meyer første Gang blev mundlam.
Ved Al’tret først hun fik Stemmens Brug igen,
da hun svagt fremstammed’ ”Ja’et” til sin Ven
og Ægtemand,
og Ægtemand.
På det tidspunkt var hendes far Jørgen Ernst 69 år gammel, og syv år senere, da Hedvig og Poul Peter blev gift i 1878, var han død. Så Hedvigs mor Nicoline måtte sørge for, at det blev et ordentligt bryllup, og det var så Hedvigs ældste bror Axel, der førte hende til alters. Der gik jo mange år fra de mødtes første gang og til de blev gift, men først skulle Poul Peter have sin eksamen, og derefter gik der nogle år med skiftende stillinger, før han endelig slog sig ned som praktiserende læge i Ålborg. Han skulle jo først være i stand til at forsørge en kone, før han turde tænke tanken om at blive gift.
Efter sin eksamen nedsatte han sig først i sin fødeby Års, et halvt år senere tog han til Fuglebjerg på Sydsjælland, og derfra var der ikke langt til godset Holsteinborg, hvor han en kort tid – en sommer – var læge på et børnehjem oprettet af godsejeren. Så var han igen tilbage i Års og slog sig derefter ned i Ålborg som praktiserende læge og homøopat. Det var i denne tid, han blev gift med Hedvig Meyer. De blev i Ålborg en 7-8 år, og derefter flyttede de til Århus, hvor de boede i Mejlgade 52. Det var et rigtigt herskabshus, som nu er fredet. Den lejlighed, som de boede i, er nu udlejet til erhverv. I Århus blev P.P. Ørum en af byens spidser, han blev snart valgt til medlem af byrådet, og han arbejdede for oprettelsen af Århus Teater. Han var overbevist venstremand, og jeg har ladet mig fortælle, at han holdt Politiken, hvilket vist vakte nogen forargelse i byen. Han deltog også i avisdebatter, og han skrev et teaterstykke for Århus Teater, som vist ikke ligefrem kunne kaldes en succes. Da forestillingen var forbi, klappede folk høfligt, for det var jo den rare doktor Ørum, der havde skrevet det, og der sad han i parkettet sammen med sin statelige fru Hedvig. Men efter premieren tog teaterdirektøren nådigt stykket af plakaten, og det blev aldrig opført igen.
Hedvig syntes ikke om at bo i provinsen, hun længtes efter København og Tivoli. Hendes bror Emil var gift med en søster til Tivolidirektør og arkitekt Arne Petersen, og hun ville allerhelst gå i Tivoli hver eneste dag. Så fra 1908 og til sin død i 1925 var Poul Peter praktiserende læge i København. I begyndelsen på skiftende adresser, men til sidst i samme lejlighed, som de boede i, nemlig i Stormgade 35, 2. sal. I passende kort afstand fra Tivoli. Poul Peter var også med til at stifte det homøopatiske hospital på Fuglebakken (det senere børnehospital), og her blev han overlæge.
Hedvig var en flot og statelig kvinde, på de fotografier vi har af hende, har hun en flot holdning. Det fortælles i familien, at når min far, som boede i Finland, skulle komme på besøg i København hos sin mor i de senere år, blev hendes ”unge” pige, Johanne (Willumsen), sendt i byen for at købe en krukke Oatine dagcreme og en krukke Oatine natcreme, ”for nu kom den unge herre på besøg”. Han blev altid kaldt den unge herre, fordi han var den yngste af hendes børn.
Her er et andet billede af huset ved Sortedamssøen, et udsnit af et maleri af I C Dahl.
