regitzes dom 1841

Afskrift

af

den ved Frijsenborg Birk Extraret den 19 Juni 1841 afsagte Dom i Justitssagen mod Arrestranterne

Niels Christensen Beet og Regitze Christiane Ørum

Dom.

Af de under nærværende Sag Tiltalte, Arrestanterne Niels Christensen Beet og Regitze Christiane Ørum, har førstnævnte tilstaaet, at han da han ved at passere Markerne uden om Sandby saa et blaat Lærreds Tørklæde tilligemed noget andet Tøj hænge paa et Havedige, med sin Stok nedtog det ommeldte Tørklæde, som han derpaa stak ind under sin Trøje.

Denne af Arrestanten begaaede Lovovertrædelse henhører aldeles under Begrebet af Tyveri, og vil det i saa Henseende ingen Forandring bevirke, at han af de Folk, der i ikke lang Afstand var tilstede paa Marken, opdagede, at Arrestanten medtog Noget fra Havediget, efterdi denne har medgivet, at han troede hemmeligen og uden at være bleven set af de Folk, som han førend han tog Tørklædet saa opholde sig paa Marken, at have sat sig i Besiddelse af samme. (det er en meget knudret sætning). Han har i øvrigt udsagt, at det først var i det Øjeblik han saa Tørklædet, at han tænkte paa at begaa noget Tyveri, og at Grunden til, at han gik uden om Sandby, var den, at han ikke turde vove at ledsage ovennævnte med ham tiltalte Fruentimmer, der efter Aftale skulde gaa omkring i Sandby for at betle, da han var bange for at blive anholdt af Stodderkongen. Det stjaalne Tørklæde, der er blevet vurderet til 20 Skilling, er kommen tilstede, og bliver der saaledes ikke Spørgsmaal om Erstatning.

Ifølge hvad der under Sagen er oplyst og egen Tilstaaelse har Arrestanten endvidere gjort sig skyldig i Betleri, og maa det derfor antages, at han ligeledes maa blive at anse som skyldig i Løsgængeri, idet han ved sin Hjemsendelse sidstafvigte Januar Maaned til sit forsørgelsessted fra Arresten i Viborg, hvor han for 1ste Gang begaaet Løsgængeri havde udstaaet Straf af 20 Dages Fængsel paa Vand og Brød, undslog sig for at modtage den Tjeneste, der af Skiftekommissæren blev ham anvist, og derpaa igen uden at have søgt Beskæftigelse eller at have haft saadant til Hensigt har fortsat sit tidligere omflakkende Liv.

§ 13, samt Fr. 21 August 1829, dens § 3 og 8, i det Hele at kunne fastsættes til To Aars Forbedringshusarbejde. –

Da Arrestanten førhen foruden at være bleven straffet med 5 Gange 6 Dages Fængsel paa Vand og Brød har haft helt svigagtig Omgang med betroet Gods, efter Viborg Landsoverretsdom af 2den Maj 1836, for 1ste Gang begaaet Tyverier bleven anset med 20 Dages Fængsel paa Vand og Brød, og som ovenmeldt med samme Straf for 1ste Gang begaaet Løsgængeri efter Middelsom o. fl. Herreders Politiretsdom af 3die December 1840, vil samme Overensstemmelse med ovenanførte blive at straffe for 2den Gang begaaet Tyveri og for ligeledes 2den Gang begaaet Løsgængeri, og skønnes Straffen passende, efter samtlige Sagers Omstændigheder og i Henhold til Fr. 11 April 1840, navnlig dens

Hvad angaar Regitze Christiane Ørum, der, foruden under denne Sag at være tiltalt for Løsgængeri og Betleri, tillige er actioneret for sin Adfærd med Hensyn til det af Niels Christensen Beet stjaalne Tørklæde, bliver at bemærke, at sidstnævnte har forklaret, at han, da han, efter at have taget Tørklædet, uden for Sandby traf Arrestantinden og mærkede, at han var eftersat, leverede hende Tørklædet med det Opgivende, at han havde funden det, og at de derpaa strax, uden at der faldt flere Ord imellem dem, skiltes fra hinanden. Dette er overensstemmende med hvad af Arrestantinden er udsagt, idet hun derhos har paastaaet, at hun ved Modtagelsen af Tørklædet ikke havde nogen Formodning om, at det var stjaalen; i den Tanke derimod, at det virkeligen var funden, troede hun at hun maatte beholde det, og vedgaar hun, at hun derfor ikke heller havde til Hensigt at oplyse det, formodende at det ikkun var fundne Penge Finderen var pligtig at oplyse. Kort efter at have modtaget Tørklædet blev hun eftersat, og faldt det hende nu først ind, at det ikke var rigtig fat med Tørklædet, som hun havde lagt i sit Forklæde, der var fæstet op.

Da hun derefter blev anholdt og ført tilbage til Sandby, blev hun af den hende Adsøgende Karl undervejs adspurgt, om hun ikke havde det Tørklæde, Mandspersonen skulde have taget. Hun holdt sig nu lidt tilbage og kastede Tørklædet fra sig uden at Karlen opdagede det, hvortil hun som Grund har angivet, at hun haabede, at den med Tørklædet muligen begaaede Forseelse skulde blive uopdaget, naar hun ikke fandtes i Besiddelse af dette.

At Arrestantinden med ovenmeldte sit Forhold skulde have gjort sig skyldig i Mangel paa Oplysning af Hittegods, kan ikke antages, og synes blandt andet at følge deraf, at hun, hvis hun, ifølge tilfældigvis senere erholdt Underretning om hendes Pligt at oplyse hvilke som helst fundne Sager, havde oplyst Tørklædet endnu til betimelig Tid, ikke kunde have været strafundergiven, alene af den Grund, at det tidligere strax ved Tørklædets Modtagelse ikke havde været hendes Hensigt at oplyse det, efterdi hun da ej dertil ansaa sig pligtig, og kunde hendes Uvidenhed i saa Henseende, hvis denne virkeligen fandt Sted, hvilket ikke er aldeles usandsynligt, vel ikke fritage hende for Straf, naar hun, uden at oplyse Tørklædet, i længere Tid havde beholdt det, men kan dog in concreto, da dette sidste ikke er Tilfældet, formentligen ikke anses for ganske irrelevant.

§ 29.

Ikke heller skønnes det, at hun kan blive at straffe som Hælerske; at hun, som ovenmeldt, kastede Tørklædet fra sig, synes nemlig alene at være sket ifølge en hos hende pludselig opstaaet Frygt, og uden at det er falden hende ind, at hun der muligen begik en Forbrydelse, jfr. Fr. 11 April 1840

Det imellem Arrestantinden og Niels Beet opstaaede Forhold sker endvidere at burde komme i Betragtning ved Bedømmelsen af hendes Adfærd i den omhandlede Henseende.

Paa Grund af Ovenstaaende vil følgeligen Arrestantinden, for saavidt denne Del af Sagen angaar, blive at frifinde, dog efter Omstændighederne ikkun for videre Tiltale.

Ved ovenmeldte Dom af 3die December 1840, afsagt inden i Middelsom m.fl. Herreders Politiret blev Arrestantinden anset med 30 Dages Fængsel paa Vand og Brød for 2den Gang begaaet Løsgængeri forbunden med Betleri, og blev hun efter sin Løsladelse af Arresten den 2. Februar d.A. transporteret til sit Hjem.

§ 2 og 8, være at fastsætte til 8 Maaneders Forbedringshusarbejde. –

Undervejs undløb hun imidlertid, da det var hendes Hensigt efter udstaaet Straffetid igen at flakke omkring med Medtiltalte Niels Beet, med hvem hun derom havde truffen Aftale, og har saa siden vanket hist og her omkring med ham uden at søge Tjeneste eller andet Erhverv. Hun vil ifølge heraf blive at straffe for Løsgængeri i Forbindelse med Betleri, og i hvilken Forseelse det ligeledes, blandt andet med egen Tilstaaelse, tilstrækkeligen er oplyst, at hun har gjort sig skyldig. Uagtet hun ved tilnævnte Dom af 3 December 1840 allerede er dømt for 2den Gang begaaet Løsgængeri, vil hun dog nu atter ikkun blive at dømme for denne Forseelse i Forening med Betleri 2den Gang begaaet, efterdi det under nærværende Sag er oplyst, at Nørhald m.fl. Herreders Extraretsdom af 2 April 1832, hvorved hun vær dømt for 1ste Gang begaaet Løsgængeri, for saavidt dette Punkt angik, ikke fandt Overrettens Bifald, hvilken sidste Rets Dom in termini blev stadfæstet for Højesteret, hvor hun desuden ikke blev actioneret for Løsgængeri. Den hende idømmende Straf vil, med Hensyn til hendes foregaaende Vandel, hvorved bemærkes, at hun tidligere er overgaaet Dom for 1ste og 2den gang begaaet Tyveri, samt med Hensyn til hvad der i øvrigt er oplyst, i Overensstemmelse med oven noterede Fr. 21 August 1829,

Begge de Tiltalte ville in solidum at udrede alle af Actionen flydende Udgifter, og deriblandt i Salairer til Defensor, Procurator, Forvalter Saabye 2 Rbd Sølv. – Sagførelsen har været forsvarlig.

 

Thi kjendes for Ret:

Tiltalte Niels Christensen Beet og Regitze Christiane Ørum bør som Forbedringshusfanger at hensættes til Arbejde i Viborg Tugt- og Forbedringshus, Førstnævnte i To Aar og Sidstnævnte i Otte Maaneder.

De have derfor in solidum at udrede samtlige af Actionen lovlig flydende Udgifter og der iblandt i Salair til Defensor, Procurator, Forvalter Saabye, 2 Rbd Sølv.

At efterkomme under Adfærd efter Loven.

Kampmann

Afskriftens Rigtighed bekræftes.

Frijsenborg Birkecontoir den 23 Juni 1841

Kampmann

Tilbage


Indhold  Updated 29 august 2009 - email:  Hedvig Pitzner-Jørgensen