ERNÆRINGSFYSIOLOGISK LABORATORIUM
Kommunehospitalet
1399 København K
AFFEDNINGSDIÆT
Orientering om kost med kontrolleret energiindhold
KH bl. 511 1.80.
Energitilførsel side 2a
Energifordeling 2b
Grundregler for affedningsdiæt 3
Fødevarer der anbefales 4
Fødevarer der frarådes 5
Forslag til dagens måltider 6
Variationsmuligheder - ombytningslist 7
Råd om madens tilberedning
(stegning, suppe, sovs) 8
Forslag til pålæg 9
Forslag til råkostsalater 10
Notater 11
Vægtskema 12
1
Hidtil har vi brugt kalorier, i virkelig-
heden kilokalorier (kcal), som et mål for
fødens energiindhold. Nu er man gået over
til at bruge en anden energienhed, kilo-
joule, der forkortes kJ og udtales
kilodju'l. 1 kalorie (kcal) svarer til
4,2 kilojoule.
5000 kilojoule (det samme som 1200 kalo-
rier) vil i mange tilfælde være en passen
de energimængde i en affedningskost.
Energiindholdet i mad og drikke frigøres
ved en forbrænding i organismen og bruges
til muskelarbejde og til at holde kroppen
varm.
Hvis føden giver for mange kilojoule, d.v.s.
et overskud af energi, bliver dette aflej
ret som fedt. Skal man af med overflødigt
fedt, er det nødvendigt at spise mindre end
kroppen bruger
For lidt motion er en almindelig grund til
overvægt (fedmte) og til at det er svært
at tabe sig.
Selvom De overholder diæten, kan det ske,
at vægten i en periode ikke går ned, det
kan skyldes ændringer i kroppens vandind
hold.
2a
Madens energiindhold stammer fra de energi-
givende næringsstoffer: protein, fedt og kul
hydrat samt alkohol. I den almindelige danske
kost kommer 40 - 45% af energien fra fedtstof
fer og ca. 45 % fra kulhydrater, mens protein
kun leverer ca. 12 % af energitilførslen.
Man bruger udtrykket energifordeling om disse
tal, som viser, hvor mange procent af madens
energiindhold, der kommer fra protein, fedt og
kulhydrat.
Energifordelingen kan i mange tilfælde læses
på varedeklarationerne. Det er bedst at vælge
produkter, hvor energifordelingen viser et
lavt fedtindhold og et højt proteinindhold.
I en energibegrænset kost på 5000 - 6000 kJ
(1200 - 1400 kcal) kan følgende værdier være
retningsgivende for energifordelingen:
Protein: mindst 18%
Fedt: højst 30%
Færdige middagsretter, som opfylder dette
krav til energifordelingen kan bruges i stedet
for hjemmelavet middagsmad, når den enkelte
portion ikke indeholder mere end 1300 kJ
(300 kalorier).
Affedning må nødvendigvis tage tid, men et
passende vægttab på ca. ½ kg om ugen
bliver dog til mere end 10 kg i løbet af et halvt år.
Denne kostplan kan bruges også ved sukkersyge,
specialt når vægtn er for høj.
2b
GRUNDREGLER FOR AFFEDNINGSDIÆT
1 Sørg for mest mulig motion.
2 Undgå sukker.
3 Spar på fedtstofferne.
4 Vælg magert kød, mager ost og fedtfattige mælkeprodukter.
5 Spis ofte fisk.
6 Spis grøntsager og groft brød, så tænderne og maven får noget at arbejde med.
7 Skyl ikke maden ned med vand eller andre drikke, men spis langsomt og tyg hver mundfuld
grundigt, så mætter maden bedre.
8 Drikkevarer skal helst være uden energiindhold, det man drikker mætter ikke så godt som
det man spiser. Undgå: Sodavand, saft og juice, øl, vin og spiritus.
9 Spring ikke et måltid over - det er bedre at fordele maden på flere små måltider.
.
10 Få vægten kontrolleret regelmæssigt, f.eks. een gang om ugen.
3
I alt per dag:
Ca. 5000 kJ
(ca. 1200 kcal)
FEDTSTOFFER
Til madlavning: olie, flydende diæt
margarine ("Plante 60"), diætmargarine,
plantemargarine, margarine eller smør. 10 g
Til smørrebrød: minarine 10 g
KØD OG FISK
Magert kalve-,okse-,svine- og hestekød,
hvorfra alt synligt fedt fjernes.
Kalkun, kylling og høne uden skind.
Fugle- og dyrevildt. Indmad.
Tun, makrel, sild, sardin og laks. 150 g*)
Eller den dobbelte portion af:
Rødspætte, skrubbe og andre fladfisk.
Torsk, gedde, ørred, hornfisk. Torskerogn,
kaviar, rejer, muslinger og andre skaldyr.
MÆLKEPRODUKTER
Kærne- og skummetmælk. 2½ dl.
Mager skæreost (10+, 20+ eller 30+). 40 g
1 æg. 50 g
Mælken, osten eller ægget kan
ombyttes med:
Ylette, mager kvark (5+), rygeost (5+),
hytteost eller hvidskimmelost (10+).
De tilsvarende mængder af disse produkter
fremgår af listen med variationsmuligheder,
se side 7.
BRØD, MEL, GRYN
Fuldkornsrugbrød, grovbrød, grahamsbrød,
rugbrød, sigtebrød og franskbrød. 140 g
Mel eller gryn. 15g
GRØNTSAGER, KARTOFLER
Agurk, artiskok, asparges, aubergine,
bladselleri, broccoli, bønnespirer, grønne
og gule bønner, champignoner og andre
svampe, fennikel, gulerødder, alle slags
kål, løg, palmemarv, pastinak, peber-
frugt, persillerod, porrer, radiser, ræddiker,
rødbeder, hovedsalat, julesalat, selleri, spinat,
squash, tomater,Tomat- og grøntsagsjuice. 3-400 g
Grønærter kun den halve mængde.
Kartofler kun som variationsmulighed,
se side 7.
FRUGT
Frisk, frossen eller henkogt uden sukker. 100 g
SUKKERVARER
Cyklamat og sakkarin, d.v.s. sødemidler,
der ikke giver energi.
KRYDDERIER m.m.
Krydderurter, krydderier, eddike, tomat
pure , sennep.
Bouillon og kødekstrakt.
Gær, husblas.
DRIKKEVARER
Kaffe og te.
Vand, mineralvand og sukkerfri sodavand.
Sukkerfri læskedrikke med minimalt energi
indhold.
*) 150 g rå vare eller ca. 120 g tilberedt.
Se løvrigt forslag til dagens måltider, side 6.
4
FEDTSTOFFER
Fedtstof, inkl. svinefedt, palmin, Raffinol og lignende, ud over
den tilladte mængde.
Mayonnaise - også "kalorielet", " slankemayonnaise" og lignende.
KØD OG FISK
Fedt kalve-, okse- og svinekød.
Flæsk og bacon.
Lammekød.
And og gås.
Ål og torskelever.
Alle slags pølser: medister, bayerske, pålægspølser af enhver art,
også "mager" rulle-, spege- og kødpølse.
Færdige middagsretter uden varedeklaration. Desuden alle retter med
stort fedt- og energiindhold, d.v.s. mange sammenkogte retter, bikse
mad, hamburgere, stegt fiskefilet, forårsruller m.v.
MÆLKEPRODUKTER
Sødmælk. Ymer, yoghurt, A-38 og lignende.
Alle surmælksprodukter og mælkedrikke med frugt eller saft.
Kakaomælk, kakaoskummetmælk.
Mælkebudding, -creme, -gelé og lignende.
Flødeis, mælkeis, "sukkerfri" is, yoghurt-is, sorbet.
Al slags fløde, flødeskum, creme fraiche, flødepulver, vegetabilsk
piskeskum og flødeerstatning.
Fuldfed ost og flødeoste, brie-, camembert- og roquefort-typer.
BRØD, MEL, GRYN
Kryddere, teboller, tebirkes, rosinbrød og lignende.
Tvebakker, kiks og snacks.
Kager og wienerbrød af enhver art.
Makaroni, spaghetti og nudler.
GRØNTSAGER, KARTOFLER
Chips, pommes frites og lignende. Ristede løg. Kartoffelmospulver.
Avocado. Kastanjer.
Majs, gule ærter, tørrede linser og bønner (dog som variationsmulig
hed, se side 7).
FRUGT
Bananer og vindruer. Tørret frugt og frugtpålæg.
Marmelade, syltetøj, gelé .
Alle slags nødder, mandler og oliven.
SUKKERVARER
Sukker, honning, sirup. Bolcher, chokolade, konfekt, lakrids m.v.,
også de "sukkerfri" varer. Is og sodavandsis.
KRYDDERIER m.m.
Salatdressing, "slankedressing" og lignende.
Ketchup, chutney.
DRIKKEVARER
Alle former for frugtsaft, -juice og -most (appelsin-, drue-, pære-,
sveske-, æble- m.m.). Alkoholfri vin.
Sodavand, coladrikke, tonicvand.
Orangeade og lignende.
Alle ølsorter. Vin og spiritus af enhver slags.
Bemærk, at alkoholiske drikke har et betydeligt energiindhold:
1 almindelig eller 1 lys pilsner, 1 glas rødvin eller 2 snapse
svarer til ½ skive rugbrød med pålæg.
5
5000 kj (1200 kcal) Evt. ændringer
MORGEN ca. 800 kj
To halve skiver fuldkornsrugbrød (35-40 g)
uden fedtstof eller med skrabet minarine.
Mager ost (ca. 20 g). eller
magert kødpålæg (ca. 20 g).
Ylette 1½ dl eller skummetmælk 2 ½ dl
eller 1 æg.
FORMIDDAG ca. 200 kj
Frugt, f.eks. et lille æble
FROKOST eller AFTENSMAD ca. 1000 kj
Tre halve skiver fuldkornsbrød (50-60 g)
uden fedtstof eller med skrabet minarine.
æg, mager ost (ca, 20 g) eller kvark 5 + (50g)
20 g magert kødpålæg eller
den hertil svarende mængde fisk.
Tomat, agurk, grøn salat og andre grøntsager -
rå, kogte og som råkost.
EFTERMIDDAG ca. 400 kj
Brød (15-20 g) uden fedtstof eller med
skrabet minarine.
Rygeost 5 + (ca. 50 g) eller mager ost (ca. 20 g)
MIDDAG ca. 2000 kj
120 g (rå vare) magert kød eller
den hertil svarende mængde fisk.
(120 g rå vare sv.t. ca. 100 g tilberedt).
Et minimum af fedtstof til tilberedningen,
højst 10 g.
Fedtfri skysovs, evt. jævnet med lidt mel.
Kogte grøntsager og råkost (200-300 g)
AFTEN ca. 400 kj
En halv skive fuldkornsbrød (15-20 g)
uden fedtstof eller med skrabet minarine.
Mager ost (ca. 20g) eller
magert kødpålæg (ca. 20g)
Vand, te, kaffe og andre drikke uden
energiindhold kan indtages frit.
Se i øvrigt "variationsmuligheder - ombytningsliste", side 6
En kombineret vitamin-mineraltablet daglig kan anbefales.
6
VARIATIONSMULIGHEDER-OMBYTNINGSLISTE
Inden for samme gruppe kan der foretages ombytning mellem de anførte mængder.
Kød, fisk, æg, mælkeprodukter (ca. 300 kj, ca. 75 kcal)
1 æg (str. 3)
2 ½ dl kærne- eller skummetmælk
1 ½ dl ylette
1 ½ dl letmælk
100 g mager kvark (5 +)
100 g rygeost (5 +)
75 g hytteost
50 g mager hvidskimmelost (10 +)
40 g mager skæreost (10 +, 20 +, 30 +)
40 g mager smelteost (30 +)f.eks. mager rejeost
40 g camembert (30 +)
40 g magert kød (vægt uden ben)
80 g mager fisk (vægt uden ben)
25 g tørret bælgfrugt (hvide eller brune bønner, ærter, linser)
Brød, mel, gryn (ca. 200 kj, ca. 50 kcal)
20 g brød
15 g groft knækbrød
15 g gryn eller mel
Grøntsager, kartofler m.v. ( ca. 200 kj, ca. 50 kcal)
150 g grøntsager kan lejlighedsvis ombyttes med:
50 g kartofler (1 stk. på størrelse med 1 æg)
50 g majs
40 g kogte ris
40 g kogt spaghetti eller makaroni
Frugt (ca. 200 kj, ca. 50 kcal)
100 g frugt kan lejlighedsvis ombyttes med:
25 g tørret frugt (svesker, rosiner)
1 dl appelsinjuice eller anden usødet juice
MAL OG VÆGT
1 skive fuldkornsrugbrød (pakke) vejer ca. 35 g
1 skive grahamsbrød eller franskbrød vejer ca. 25 g
1 æg (str. 3) vejer ca. 50 g
1 teskefuld (strøget mål) margarine vejer ca. 5 g
1 alm. glas rummer ca. 1 ½ dl
1 lille appelsin vejer ca. 100 g
1 blomme vejer ca. 50 g
1 lille æble vejer ca. 100 g
7
RAD OM MADENS TILBEREDNING - OM AT SPARE PA FEDTSTOF
Det gælder om at bruge så lidt fedtstof som muligt til madlavningen. Man kan spare på
fedtstof ved at bruge følgende metoder til stegning og tilberedning af sovs:
Stegning på pande eller i gryde
Kan foretages helt uden fedtstof.
Panden eller gryden skal være godt
varm inden kødet lægges på. Kødet
brunes ca. 1 minut på hver side.
Krydres efter smag. Herefter steges
videre ved svag varme til kødet er
mørt, evt. med tilsætning af lidt
vand eller fedtfri bouillon.
Stegning i aluminiumsfolie
Et stykke aluminiumsfolie pensles
med et tyndt lag olie. Kød, fisk eller parteret
fjerkræ krydres og lægges på folien,
evt. sammen med krydderurter og grønt
sager, der er skåret i skiver eller
hakket. Folien lukkes godt sammen om
indholdet, så væden ikke løber ud under
stegningen. Stegningen foretages på
tør pande ved moderat varme eller i
ovn ved ca. 200° . Stegetiden bliver lidt
længere end uden folie.
Stegning i ovn
Næsten al slags kød, fisk og fjerkræ
men også hakket kød og frikadeller, kan
steges i ovnen uden brug af fedtstof,
bortset fra en lille smule olie til pensling
af bradepande, ovnfast fad eller
aluminiumsfolie.
Grilstegning
Kan foretages i ovn med grill-element,
på grill-pande, i elektrisk bordgrill
eller på havegrill. Der behøves intet
fedtstof; men en anelse kan bruges til
pensling af kødet eller grillristen.
Kødsuppe
Koges på magert kød eller fjerkræ, hvorfra
alt synligt fedt er fjernet. Suppeurter
kan koges med. Efter afkøling af suppen
fjernes det størknede fedtlag. Er der kun
lidt fedt på suppen, trækkes fedtperlerne
af med papir fra køkkenrullen.
Sovs
Kan i mange tilfælde undværes, men
sovs kan dog fremstilles af:
Fedtfri kød- eller fiskesuppe.
Kogevand fra grøntsager.
Kødekstrakt, bouillonterning eller lignende.
Afkog fra pande eller gryde må kun benyttes,
hvis der ikke er synlig mængde fedtstof
tilbage.
Tomatjuice, tomatpuré, flåede tomater.
Sovsen smages til med krydderier og jævnes
med lidt hvedemel eller majsstivelse (Maizena),
evt. piskes lidt kvark (5+) i sovsen.
Kold, krydret sovs
Fremstilles af ylette eller mager kvark (5+),
som røres lind med vand eller skummetmælk.
Kan smages til med:
Løg, hvidløg, peberrod.
Hakket dild, persille, kørvel, purløg.
Peber, paprika, karry, sennep.
Engelsk sauce, soya, chili, tomatpuré.
Et par dråber citronsaft eller eddike.
8
Fisk
Fisk i lage:
Sild, ansjoser, benfri sild,
gaffelbidder, kryddersild,
matjessild, roll- mops,
spegesild.
Fisk i tomat eller olie:
Makrel, sardin, tunfisk,
Fisk i gelé eller egen kraft:
Hornfisk, makrel, laks,
tunfisk m.m.
Fisk, røget:
Forel, laks, hellefisk,
makrel, sild, torsk m.m.
Fisk, tilberedt:
Kogt, ovnstegt eller lig
nende, skiver af fiskefrika
deller og fiskefars.
Skaldyr:
Rejer, muslinger, krabber m.m.
Fisk, indmad:
Kaviar og torskerogn (kogt
eller røget).
Kød:
Magert kød (alt synligt fedt skal fjernes):
Roastbeef, kalvesteg, okse
kød, mørbrad. Kylling, kalkun.
Saltkød, tunge, hamburgerryg,
mager skinke, røget filet
eller mørbrad.
Fra middagsmaden:
Skiver af bøf, frikadelle,
Farsretter, krebinetter og
koteletter uden panering,
lever eller hjerte.
Mager leverpostej, mager paté.
Æg.
Blødkogt, hårdkogt, pocheret,
vandspejlet eller røræg.
Ost: (magre typer)
Skæreost (10 +, 20 +, 30 +).
Smelteost (30 +).
Hvidskimmelost (10 +), camembert (30 +).
Rygeost (5 +), kvark (5 +), hytteost.
Grøntsager:
Tomat, agurk, grøn salat og andre
grøntsager - rå, kogte og som råkost.
Kvarksalater:
Mager kvark røres op med lidt vand, smages
til efter behag med krydderier, krydderurter
eller tomatpuré. Heri kan blandes en eller
flere af følgende dele:
Kogt fisk,
makrel i tomat, tunfisk, torskerogn
eller rejer. Hakket æg. Kylling, kogt kalvekød,
skinke eller tunge.
Agurk, tomat, radiser og andre rå eller kogte
grøntsager.
Pynt til smørrebrød:
Karse, persille, dild, purløg, rå løg,
peberrod.
Salatblade, tomat, agurk, kogte grøntsager,
asier, rødbede, kapers, citron, peberfrugt,
radiser, ræddike.
Sky, kvarksalat eller råkost.
9
FORSLAG TIL RÅKOSTSALATER
De fleste grøntsager er velegnede i salater - enkeltvis eller i blandinger. Salater
kan tilsættes en marinade eller blot lidt citron- eller appelsinsaft - evt. sødemiddel.
Marinader
Piskes sammen eller rystes i en
jævningeryster eller flaske. Eddikemarina
der kan tilberedes i større portioner og
opbevares på flaske.
Eddikemarinade
2 spsk. eddike
2 spsk. vand
lidt peber og salt
1 knsp. sennep
flydende sødemiddel
Fransk marinade
2 spsk. vand
1 spsk. vineddike
lidt salt og peber
en anelse presset hvidløg
Citronmarinade
Saften af 1 citron
1 spsk. vand
flydende sødemiddel
Tomatjuicemarinade
½ dl. tomatjuice eller tomatpuré
½ spsk. vineddike
lidt peber
flydende sødemiddel
Kvarkmarinade
2 spsk. mager kvark
3 spsk. vand
1 tsk. sennep
1 tsk. citronsaft eller eddike
flydende sødemiddel
evt. 1 tsk. tørret dild eller
anden krydderurt
Grøn salat
Hovedsalat, bønnespirer, julesalat, kinakål
og lignende kan blandes med en eller flere
af følgende dele: tomatbåde, agurketerninger,
små blomkålsbuketter, aspargessnitter, cham
pignonskiver, strimlet peberfrugt, bladselleri,
hakket løg, radiser, ærter og krydderurter.
Råkostsalater
Reven gulerod, æble og snittet hvidkål.
Skivede tomater, hakket løg, hakket persille.
Snittet hvidkål og rødbedeterninger.
Champignon, klippet purløg, dild
eller persille.
Revet selleri, æble og gulerod.
Snittet rødkål, lidt revet æble og evt.
reven peberrod.
Snittet julesalat, små stykker grapefrugt
eller frisk ananas.
Snittet julesalat, peberfrugt og champignon.
Kogte bønner eller bønner fra dåse, hakket
persille, hakket rå løg og evt. hakket æg.
Snittet rosenkål og findelte tomater.
NOTATER . . .
10
Vej Dem en gang om ugen, helst om morgenen, før De har spist.
Notér dato og vægt i skemaet.
SKEMA TIL VÆGTKURVE:
Skriv kilo-tal ud for inddelingerne på den lodrette akse i venstre side af skemaet.
Begynd foroven med et tal 2-3 kg over den første vægt og tæl 1 kg nedad for hver cm.
På den vandrette akse forneden svarer ½ cm til en uge.
Sæt en tydelig prik ud for vejeresultatet – første gang på den lodrette akse – en uge
senere ½ cm til højre herfor o.s.v.
Træk en linie fra punkt til punkt
[x = 1 uge y = 1 kg]
12
updated April 19 2006 Hugh Watkins
sitemap homepages of Hugh Watkins http://freepages.genealogy.rootsweb.com/~hugh/sitemap.html