affedningsdiaet fra 1980 Kommune Hospital

ERNÆRINGSFYSIOLOGISK LABORATORIUM
Kommunehospitalet
1399 København K

AFFEDNINGSDIÆT

Orientering om kost med kontrolleret energiindhold

KH bl. 511   1.80.


INDHOLD

Energitilførsel                                side 2a
Energifordeling                                     2b

Grundregler for affedningsdiæt                3

Fødevarer der anbefales                         4

Fødevarer der frarådes                           5

Forslag til dagens måltider                    6

Variationsmuligheder - ombytningslist     7
Råd om madens tilberedning
(stegning, suppe, sovs)                         8

Forslag til pålæg                                 9

Forslag til råkostsalater                       10   

Notater                                              11

Vægtskema                                       12

1


   ENERGITILFØRSEL



Hidtil har vi brugt kalorier, i virkelig-
heden kilokalorier (kcal), som et mål for
fødens energiindhold. Nu er man gået over
til at bruge en anden energienhed, kilo-
joule, der forkortes kJ og udtales

kilodju'l. 1 kalorie (kcal) svarer til

4,2 kilojoule.



5000 kilojoule (det samme som 1200 kalo-
rier) vil i mange tilfælde være en passen
de energimængde i en affedningskost.

Energiindholdet i mad og drikke frigøres
ved en forbrænding i organismen og bruges
til muskelarbejde og til at holde kroppen
varm.

Hvis føden giver for mange kilojoule, d.v.s.
et overskud af energi, bliver dette aflej
ret som fedt. Skal man af med overflødigt
fedt, er det nødvendigt at spise mindre end
kroppen bruger

For lidt motion er en almindelig grund til
overvægt (fedmte) og til at det er svært
at tabe sig.

Selvom De overholder diæten, kan det ske,
at vægten i en periode ikke går ned, det
kan skyldes ændringer i kroppens vandind
hold.



2a


   ENERGIFORDELING



Madens energiindhold stammer fra de energi-
givende næringsstoffer: protein, fedt og kul
hydrat samt alkohol. I den almindelige danske
kost kommer 40 - 45% af energien fra fedtstof
fer og ca. 45 % fra kulhydrater, mens protein
kun leverer ca. 12 % af energitilførslen.



Man bruger udtrykket energifordeling om disse
tal, som viser, hvor mange procent af madens
energiindhold, der kommer fra protein, fedt og
kulhydrat.



Energifordelingen kan i mange tilfælde læses
på varedeklarationerne. Det er bedst at vælge
produkter, hvor energifordelingen viser et
lavt fedtindhold og et højt proteinindhold.



I en energibegrænset kost på 5000 - 6000 kJ
(1200 - 1400 kcal) kan følgende værdier være
retningsgivende for energifordelingen:



   Protein:    mindst    18%
   Fedt:      højst        30%



Færdige middagsretter, som opfylder dette
krav til energifordelingen kan bruges i stedet
for hjemmelavet middagsmad, når den enkelte
portion ikke indeholder mere end 1300 kJ
(300 kalorier).

Affedning må nødvendigvis tage tid, men et
 passende vægttab på ca. ½ kg om ugen
bliver dog til mere end 10 kg i løbet af et halvt år.

Denne kostplan kan bruges også ved sukkersyge,
specialt når vægtn er for høj.

2b


GRUNDREGLER FOR AFFEDNINGSDIÆT

1 Sørg for mest mulig motion.

2 Undgå sukker.



3 Spar på fedtstofferne.



4 Vælg magert kød, mager ost og fedtfattige mælkeprodukter.



5 Spis ofte fisk.



6 Spis grøntsager og groft brød, så tænderne og maven får noget at arbejde med.



7 Skyl ikke maden ned med vand eller andre drikke, men spis langsomt og tyg hver mundfuld
grundigt, så mætter maden bedre.



8 Drikkevarer skal helst være uden energiindhold, det man drikker mætter ikke så godt som
det man spiser. Undgå: Sodavand, saft og juice, øl, vin og spiritus.



9 Spring ikke et måltid over - det er bedre at fordele maden på flere små måltider.
.

10 Få vægten kontrolleret regelmæssigt, f.eks. een gang om ugen.

3


   FØDEVARER DER ANBEFALES

                           I alt per dag: 

                           Ca. 5000 kJ
                           (ca.   1200 kcal)

FEDTSTOFFER

   

Til madlavning: olie, flydende diæt

margarine ("Plante 60"), diætmargarine,
plantemargarine, margarine eller smør.   10 g



Til smørrebrød: minarine                                                  10 g



KØD OG FISK



Magert kalve-,okse-,svine- og hestekød,
hvorfra alt synligt fedt fjernes.

Kalkun, kylling og høne uden skind.
Fugle- og dyrevildt. Indmad.

Tun, makrel, sild, sardin og laks.                                   150 g*)



Eller den dobbelte portion af:



Rødspætte, skrubbe og andre fladfisk.
Torsk, gedde, ørred, hornfisk. Torskerogn,
kaviar, rejer, muslinger og andre skaldyr.



MÆLKEPRODUKTER



Kærne- og skummetmælk.                                  2½ dl.



Mager skæreost (10+, 20+ eller 30+).                    40 g

1 æg.                                                                50 g

Mælken, osten eller ægget kan

ombyttes med:

Ylette, mager kvark (5+), rygeost (5+),
hytteost eller hvidskimmelost (10+).

De tilsvarende mængder af disse produkter
fremgår af listen med variationsmuligheder,
se side 7.



BRØD, MEL, GRYN



Fuldkornsrugbrød, grovbrød, grahamsbrød,

rugbrød, sigtebrød og franskbrød.                       140 g
Mel eller gryn.                                                 15g



GRØNTSAGER, KARTOFLER



Agurk, artiskok, asparges, aubergine,
bladselleri, broccoli, bønnespirer, grønne
og gule bønner, champignoner og andre
svampe, fennikel, gulerødder, alle slags
kål, løg, palmemarv, pastinak, peber-

frugt, persillerod, porrer, radiser, ræddiker,
rødbeder, hovedsalat, julesalat, selleri, spinat,

squash, tomater,Tomat- og grøntsagsjuice.         3-400 g



Grønærter kun den halve mængde.
Kartofler kun som variationsmulighed,
se side 7.



FRUGT



Frisk, frossen eller henkogt uden sukker.         100 g



SUKKERVARER



Cyklamat og sakkarin, d.v.s. sødemidler,
der ikke giver energi.



KRYDDERIER m.m.



Krydderurter, krydderier, eddike, tomat
pure , sennep.

Bouillon og kødekstrakt.

Gær, husblas.



DRIKKEVARER



Kaffe og te.

Vand, mineralvand og sukkerfri sodavand.
Sukkerfri læskedrikke med minimalt energi
indhold.



*) 150 g rå vare eller ca. 120 g tilberedt.
Se løvrigt forslag til dagens måltider, side 6.



4

 


   FØDEVARER DER FRARÅDES



FEDTSTOFFER



Fedtstof, inkl. svinefedt, palmin, Raffinol og lignende, ud over
den tilladte mængde.

Mayonnaise - også "kalorielet", " slankemayonnaise" og lignende.



KØD OG FISK



Fedt kalve-, okse- og svinekød.

Flæsk og bacon.

Lammekød.

And og gås.

Ål og torskelever.

Alle slags pølser: medister, bayerske, pålægspølser af enhver art,
også "mager" rulle-, spege- og kødpølse.

Færdige middagsretter uden varedeklaration. Desuden alle retter med
stort fedt- og energiindhold, d.v.s. mange sammenkogte retter, bikse
mad, hamburgere, stegt fiskefilet, forårsruller m.v.



MÆLKEPRODUKTER



Sødmælk. Ymer, yoghurt, A-38 og lignende.

Alle surmælksprodukter og mælkedrikke med frugt eller saft.
Kakaomælk, kakaoskummetmælk.

Mælkebudding, -creme, -gelé og lignende.

Flødeis, mælkeis, "sukkerfri" is, yoghurt-is, sorbet.

Al slags fløde, flødeskum, creme fraiche, flødepulver, vegetabilsk
piskeskum og flødeerstatning.

Fuldfed ost og flødeoste, brie-, camembert- og roquefort-typer.



BRØD, MEL, GRYN



Kryddere, teboller, tebirkes, rosinbrød og lignende.
Tvebakker, kiks og snacks.

Kager og wienerbrød af enhver art.

Makaroni, spaghetti og nudler.



GRØNTSAGER, KARTOFLER



Chips, pommes frites og lignende. Ristede løg. Kartoffelmospulver.
Avocado. Kastanjer.

Majs, gule ærter, tørrede linser og bønner (dog som variationsmulig
hed, se side 7).



FRUGT



Bananer og vindruer. Tørret frugt og frugtpålæg.
Marmelade, syltetøj, gelé .

Alle slags nødder, mandler og oliven.



SUKKERVARER   



Sukker, honning, sirup. Bolcher, chokolade, konfekt, lakrids m.v.,
også de "sukkerfri" varer. Is og sodavandsis.



KRYDDERIER m.m.   



Salatdressing, "slankedressing" og lignende.
Ketchup, chutney.



DRIKKEVARER



Alle former for frugtsaft, -juice og -most (appelsin-, drue-, pære-,
sveske-, æble- m.m.). Alkoholfri vin.

Sodavand, coladrikke, tonicvand.

Orangeade og lignende.

Alle ølsorter. Vin og spiritus af enhver slags.



Bemærk, at alkoholiske drikke har et betydeligt energiindhold:
1 almindelig eller 1 lys pilsner, 1 glas rødvin eller 2 snapse
svarer til ½ skive rugbrød med pålæg.

5


   FORSLAG TIL DAGENS MÅLTIDER



5000 kj (1200 kcal)                  Evt. ændringer



MORGEN                                                            ca. 800 kj



To halve skiver fuldkornsrugbrød (35-40 g)

uden fedtstof eller med skrabet minarine.

Mager ost (ca. 20 g). eller

magert kødpålæg (ca. 20 g).

Ylette 1½ dl eller skummetmælk 2 ½ dl      
eller 1 æg.

 

FORMIDDAG                                                     ca. 200 kj

Frugt, f.eks. et lille æble



FROKOST eller AFTENSMAD                             ca. 1000 kj



Tre halve skiver fuldkornsbrød (50-60 g)
uden fedtstof eller med skrabet minarine.

æg, mager ost (ca, 20 g) eller kvark 5 + (50g)
20 g magert kødpålæg eller

den hertil svarende mængde fisk.

Tomat, agurk, grøn salat og andre grøntsager -
rå, kogte og som råkost.



EFTERMIDDAG                                     ca. 400 kj



Brød (15-20 g) uden fedtstof eller med

skrabet minarine.

Rygeost 5 + (ca. 50 g) eller mager ost (ca. 20 g)



MIDDAG                                                         ca. 2000 kj



120 g (rå vare) magert kød eller

den hertil svarende mængde fisk.

(120 g rå vare sv.t. ca. 100 g tilberedt).

Et minimum af fedtstof til tilberedningen,
højst 10 g.

Fedtfri skysovs, evt. jævnet med lidt mel.
Kogte grøntsager og råkost (200-300 g)



AFTEN                                                             ca. 400 kj

 

En halv skive fuldkornsbrød (15-20 g)
uden fedtstof eller med skrabet minarine.
Mager ost (ca. 20g) eller

magert kødpålæg (ca. 20g)

Vand, te, kaffe og andre drikke uden
energiindhold kan indtages frit.

Se i øvrigt "variationsmuligheder - ombytningsliste", side 6
En kombineret vitamin-mineraltablet daglig kan anbefales
.

6


   VARIATIONSMULIGHEDER-OMBYTNINGSLISTE



Inden for samme gruppe kan der foretages ombytning mellem de anførte mængder.



Kød, fisk, æg, mælkeprodukter (ca. 300 kj, ca. 75 kcal)



1 æg (str. 3)

2 ½ dl kærne- eller skummetmælk

1 ½ dl ylette

1 ½ dl letmælk

100 g mager kvark (5 +)

100 g rygeost (5 +)

75 g hytteost

50 g mager hvidskimmelost (10 +)

40 g mager skæreost (10 +, 20 +, 30 +)

40 g mager smelteost (30 +)f.eks. mager rejeost

40 g camembert (30 +)

40 g magert kød (vægt uden ben)

80 g mager fisk (vægt uden ben)

25 g tørret bælgfrugt (hvide eller brune bønner, ærter, linser)



Brød, mel, gryn (ca. 200 kj, ca. 50 kcal)



20 g brød

15 g groft knækbrød
15 g gryn eller mel



Grøntsager, kartofler m.v. ( ca. 200 kj, ca. 50 kcal)



150 g grøntsager kan lejlighedsvis ombyttes med:
50 g kartofler (1 stk. på størrelse med 1 æg)
50 g majs

40 g kogte ris

40 g kogt spaghetti eller makaroni



Frugt (ca. 200 kj, ca. 50 kcal)



100 g frugt kan lejlighedsvis ombyttes med:
25 g tørret frugt (svesker, rosiner)

1 dl appelsinjuice eller anden usødet juice



MAL OG VÆGT



1 skive fuldkornsrugbrød (pakke) vejer ca. 35 g



1 skive grahamsbrød eller franskbrød vejer ca. 25 g



1 æg (str. 3) vejer ca. 50 g



1 teskefuld (strøget mål) margarine vejer ca. 5 g



1 alm. glas rummer ca. 1 ½ dl



1 lille appelsin vejer ca. 100 g

1 blomme vejer ca. 50 g

1 lille æble vejer ca. 100 g



7


f

RAD OM MADENS TILBEREDNING - OM AT SPARE PA FEDTSTOF

Det gælder om at bruge så lidt fedtstof som muligt til madlavningen. Man kan spare på
fedtstof ved at bruge følgende metoder til stegning og tilberedning af sovs:

Stegning på pande eller i gryde

Kan foretages helt uden fedtstof.
Panden eller gryden skal være godt
varm inden kødet lægges på. Kødet
brunes ca. 1 minut på hver side.
Krydres efter smag. Herefter steges
videre ved svag varme til kødet er
mørt, evt. med tilsætning af lidt
vand eller fedtfri bouillon.



Stegning i aluminiumsfolie



Et stykke aluminiumsfolie pensles

med et tyndt lag olie. Kød, fisk eller parteret
fjerkræ krydres og lægges på folien,
evt. sammen med krydderurter og grønt
sager, der er skåret i skiver eller
hakket. Folien lukkes godt sammen om
indholdet, så væden ikke løber ud under
stegningen. Stegningen foretages på
tør pande ved moderat varme eller i
ovn ved ca. 200° . Stegetiden bliver lidt
længere end uden folie.



Stegning i ovn



Næsten al slags kød, fisk og fjerkræ
men også hakket kød og frikadeller, kan
steges i ovnen uden brug af fedtstof,
bortset fra en lille smule olie til pensling
af bradepande, ovnfast fad eller
aluminiumsfolie.



Grilstegning



Kan foretages i ovn med grill-element,
på grill-pande, i elektrisk bordgrill
eller på havegrill. Der behøves intet
fedtstof; men en anelse kan bruges til
pensling af kødet eller grillristen.



Kødsuppe



Koges på magert kød eller fjerkræ, hvorfra
alt synligt fedt er fjernet. Suppeurter
kan koges med. Efter afkøling af suppen
fjernes det størknede fedtlag. Er der kun
lidt fedt på suppen, trækkes fedtperlerne
af med papir fra køkkenrullen.



Sovs



Kan i mange tilfælde undværes, men
sovs kan dog fremstilles af:



Fedtfri kød- eller fiskesuppe.



Kogevand fra grøntsager.



Kødekstrakt, bouillonterning eller lignende.



Afkog fra pande eller gryde må kun benyttes,
hvis der ikke er synlig mængde fedtstof
tilbage.



Tomatjuice, tomatpuré, flåede tomater.



Sovsen smages til med krydderier og jævnes
med lidt hvedemel eller majsstivelse (Maizena),
evt. piskes lidt kvark (5+) i sovsen.



Kold, krydret sovs



Fremstilles af ylette eller mager kvark (5+),
som røres lind med vand eller skummetmælk.
Kan smages til med:

Løg, hvidløg, peberrod.

Hakket dild, persille, kørvel, purløg.

Peber, paprika, karry, sennep.

Engelsk sauce, soya, chili, tomatpuré.

Et par dråber citronsaft eller eddike.

8


   FORSLAG TIL PÅLÆG



Fisk



Fisk i lage:

   Sild, ansjoser, benfri sild,

   gaffelbidder, kryddersild,

   matjessild, roll- mops,

   spegesild.



Fisk i tomat eller olie:

   Makrel, sardin, tunfisk,



Fisk i gelé eller egen kraft:

   Hornfisk, makrel, laks,
   tunfisk m.m.

 

Fisk, røget:   

   Forel, laks, hellefisk,
   makrel, sild, torsk m.m.



Fisk, tilberedt:

   Kogt, ovnstegt eller lig
   nende, skiver af fiskefrika
   deller og fiskefars.



Skaldyr:   

   Rejer, muslinger, krabber m.m.



Fisk, indmad:

   Kaviar og torskerogn (kogt
   eller røget).



Kød:

   Magert kød   (alt synligt fedt skal fjernes):


   Roastbeef, kalvesteg, okse
   kød, mørbrad. Kylling, kalkun.
   Saltkød, tunge, hamburgerryg,
   mager skinke, røget filet

eller mørbrad.



Fra middagsmaden:

   Skiver af bøf, frikadelle,
   Farsretter, krebinetter og
   koteletter uden panering,
   lever eller hjerte.

   Mager leverpostej, mager paté.



Æg.   

   Blødkogt, hårdkogt, pocheret,

   vandspejlet eller røræg.

Ost: (magre typer)

   Skæreost (10 +, 20 +, 30 +).

   Smelteost (30 +).

   Hvidskimmelost (10 +), camembert (30 +).
   Rygeost (5 +), kvark (5 +), hytteost.



Grøntsager:

   Tomat, agurk, grøn salat og andre
   grøntsager - rå, kogte og som råkost.



Kvarksalater:

   Mager kvark røres op med lidt vand, smages
   til efter behag med krydderier, krydderurter
   eller tomatpuré. Heri kan blandes en eller
   flere af følgende dele:



Kogt fisk,

   makrel i tomat, tunfisk, torskerogn
   eller rejer. Hakket æg. Kylling, kogt kalvekød,
   skinke eller tunge.

   Agurk, tomat, radiser og andre rå eller kogte
   grøntsager.



Pynt til smørrebrød:

   Karse, persille, dild, purløg, rå løg,

   peberrod.

   Salatblade, tomat, agurk, kogte grøntsager,
   asier, rødbede, kapers, citron, peberfrugt,
   radiser, ræddike.

   Sky, kvarksalat eller råkost.



9


 

   FORSLAG TIL RÅKOSTSALATER

 

De fleste grøntsager er velegnede i salater - enkeltvis eller i blandinger. Salater

kan tilsættes en marinade eller blot lidt citron- eller appelsinsaft - evt. sødemiddel.

 

Marinader

 

Piskes sammen eller rystes i en

jævningeryster eller flaske. Eddikemarina
der kan tilberedes i større portioner og
opbevares på flaske.

 

Eddikemarinade

 

2 spsk. eddike

2 spsk. vand

lidt peber og salt

1 knsp. sennep

flydende sødemiddel

 

Fransk marinade

 

2 spsk. vand

1 spsk. vineddike
lidt salt og peber

en anelse presset hvidløg

 

Citronmarinade

 

Saften af 1 citron

1 spsk. vand

flydende sødemiddel

 

Tomatjuicemarinade

½ dl. tomatjuice eller tomatpuré

½ spsk. vineddike

lidt peber

flydende sødemiddel

 

Kvarkmarinade

 

2 spsk. mager kvark

3 spsk. vand

1 tsk. sennep

1 tsk. citronsaft eller eddike
flydende sødemiddel

evt. 1 tsk. tørret dild eller
anden krydderurt

 

Grøn salat

 

Hovedsalat, bønnespirer, julesalat, kinakål
og lignende kan blandes med en eller flere

af følgende dele: tomatbåde, agurketerninger,
små blomkålsbuketter, aspargessnitter, cham
pignonskiver, strimlet peberfrugt, bladselleri,
hakket løg, radiser, ærter og krydderurter.

 

Råkostsalater

 

Reven gulerod, æble og snittet hvidkål.
Skivede tomater, hakket løg, hakket persille.

 

Snittet hvidkål og rødbedeterninger.

 

Champignon, klippet purløg, dild
eller persille.

 

Revet selleri, æble og gulerod.

 

Snittet rødkål, lidt revet æble og evt.
reven peberrod.

 

Snittet julesalat, små stykker grapefrugt
eller frisk ananas.

 

Snittet julesalat, peberfrugt og champignon.

 

Kogte bønner eller bønner fra dåse, hakket
persille, hakket rå løg og evt. hakket æg.

 Snittet rosenkål og findelte tomater.



         NOTATER . . .



10



VÆGTSKEMA 

Vej Dem en gang om ugen, helst om morgenen, før De har spist.
Notér dato og vægt i skemaet.

 

Picture

 

SKEMA TIL VÆGTKURVE:



Skriv kilo-tal ud for inddelingerne på den lodrette akse i venstre side af skemaet.

Begynd foroven med et tal 2-3 kg over den første vægt og tæl 1 kg nedad for hver cm.
På den vandrette akse forneden svarer ½ cm til en uge.



Sæt en tydelig prik ud for vejeresultatet – første gang på den lodrette akse – en uge
senere ½ cm til højre herfor o.s.v.



Træk en linie fra punkt til punkt

[x = 1 uge y = 1 kg]

Picture

12




updated April 19 2006 Hugh Watkins
sitemap homepages of Hugh Watkins http://freepages.genealogy.rootsweb.com/~hugh/sitemap.html