(Simonsen og
Nielsens brevpapir)
Moskwa, d. 12/25 Februar 1916
Tak for Dit Brev
af 14. Febr. - det første Brev, som jeg har modtaget fra jer.
Min Dag gaar med
Arbejde i Forretningen, og om Aftenen kommer der en ung Student til mig
og læser Russisk med mig. Det er en lang og besværlig Vej,
men jeg gør gode Fremskridt og kan nu klare mig nogenlunde.
Her i Huset bliver jeg behandlet som en Søn - alle er meget elskværdige overfor mig og hjælper mig paa alle Maader, men jeg savner naturligvis Venner og Bekendte, naar jeg om Aftenen gaar ud for at høre lidt Musik og se Mennesker. - Thoras Svoger inviterede mig ud en Aften, og det var meget fornøjeligt, men siden har jeg intet set til dem.
Det har
været Tøvejr og Snevejr den meste Tid, men min tykke Pels
har bevaret mig for Forkølelser. Heldigvis er det nu blevet 10
Graders Frost, saa at man atter kan gaa paa Gaden uden at svede og uden
at falde i Snesjap’et. Det har ellers været min Specialitet at
trille rundt i den Blanding af Vand, Sne og Hestepærer, der har
ligget en Fod højt paa alle Gaderne.
Sig til Kaja (datter
af Svends bror Kaj), at hun skal skrive et Brev til mig, saa jeg
kan se, hvor dygtig hun nu er.
Jeg haaber, at
Thora snart vil være helt rask, saa at hun kan komme ud, naar
Foraaret snart begynder. Alle Kabs (dvs Kabacznik, Thoras mand)
gode Raad har jeg ikke haft Brug for - de har vistnok mere været
beregnede for en lille By - her i Moskau er Livet jo omtrent som i
andre Storbyer og som i København.
Hils Far og hele Familien fra mig.
Kærlig hilsen
Svend