svend-1918-06-02-nr-26

 

 

Moskwa, d. 2/6 1918

 

Kære Mor!

                     

Vi blev meget glade, da vi for et Par Dage siden modtog Dit Brev af 6/5 - det er det første Brev, vi har modtaget siden Januar. Nu ved vi da, at I alle har det godt. - Tak for Telegrammet til min Fødselsdag, det ankom dog først i Gaar. - Min Fødselsdag fejrede vi uden større Højtidelighed. Jeg fik Masser af Gaver af Olga og Familien, og Svigermoder havde bagt en stor Kringle, en Honningkage og Smaakager, saa det var næsten som i de gamle, gode Dage! Det er jo ikke hver Dag vi ser Kager paa Bordet i disse Tider!

                     

Vi faar dog, Gudskelov, foreløbig nok at spise, men dyrt er det. Mine Svigerforældre har vist spist det meste af deres gennem mange Aar opsparede Kapital op, og ogsaa jeg begynder at faa Underskud. Det er nu ikke saa underligt - min officielle Gage er 400 Rubler, og vi - Olga og jeg - kan med de nuværende Priser ikke leve under 1500 til 2000 Rubler om Maaneden. Priserne for Levnedsmidler stiger bogstaveligt for hver Dag, der gaar, saa i Løbet af 3 Maaneder maa vi for at leve rimeligvis per Maaned forbruge lige saa meget, som min Gage udgør per Aar.

                     

Naa, Forretningen gaar rigtig godt, vi har forfærdelig meget at gøre og tjener godt, og saa maa den jo ogsaa betale, hvad det koster os at leve. Jeg sidder jo her som Enehersker i Forretningen, og jeg er meget glad over, at det hidtil trods de vanskelige Forhold er gaaet saa godt. Alle andre skandinaviske Firmaer klager og hyler, at de intet har at gøre og intet tjener, medens hos os Forretningen gaar, som var den smurt, og Olga og jeg og hele Personalet er ved at falde om af Træthed, naar vi slutter om Aftenen. Det er jo vor Sæson nu, og vi maa se at udnytte Tiden - Pokker ved, hvordan det siden gaar. Jeg har tænkt at lade vore Lokaler fotografere, saa at de derhjemme kan se, hvordan det ser ud hos os. Vi har jo meget store Lokaler, og jeg er ikke lidt stolt over, at det er lykkedes mig at indrette alt saa godt trods de forfærdelig vanskelige Forhold.

                     

Mit Liv her er saa nøje forbunden med Forretningen, og den optager saa fuldstændigt mine Tanker, at jeg nu, da den atter gaar godt, er i godt Humør og ser lyst paa Tilværelsen.

                     

Ellers er jo alt her “ad Helvede til”, og det ser sørgeligt ud for Rusland og for alle Russere. - Hungersnøden er vel det værste - Gudskelov at jeg kan disponere over saa mange Penge og derigennem frelse os for Nøden. - Herr Simonsen er jo heldigvis en saa elskværdig Chef, og han vil sikkert give mig saa meget i Gage, som jeg behøver. - I Familien har vi haft den Sorg, at Olgas Onkel er bleven fængslet for nogle Dage siden. Han skældte Bolsjevikerne ud, da de vilde foretage en Husundersøgelse hos ham, og saa slæbte de af med  ham. Heldigvis er han et ganske fredeligt og uskyldigt Menneske, og da hverken han eller ellers nogen af Familien er rodet ind i nogen politisk Historie, saa haaber vi, at han snart slipper ud igen. -

                     

For at skaffe Thora Efterretning om Familien her gjorde Olga og jeg forleden Visit hos Ilja. Han er spillevende som sædvanlig og er stadig ansat i den samme Fabrik, hvor han har en god Gage. Thoras Svigermoder er jo i Kief, og Ilja havde for nogen Tid siden gennem en Slægtning i Odessa faaet Efterretning, at hun befinder sig vel. Direkte havde han ikke hørt fra hende siden Januar. Alle Brødrene befinder sig vel, kun Albert klager over de vanskelige Forhold og forfærdelige Dyrtider i Petrograd. Albert har til Hensigt at rejse til Vilna, saasnart Forholdene tillader det. Ilja bad mig hilse mange Gange.

                     

Vi er endnu ikke flyttet paa Landet, da det har været koldt og daarligt Vejr. Men i denne Uge skulde vi gerne se at komme derud. - Hver Søndag har Olga og jeg været derude, og vi har plantet Kartofler og Ærter og Bønner og Spinat osv. og mange andre gode Sager. Forhaabentlig gror det godt! Og saa tager vi os vel snart en lille Ferie - vi trænger til at hvile lidt ud efter alt det nervøse Arbejde i Forretningen.

                     

Olga har ikke lært en Muk Dansk endnu, og jeg glemmer vel ogsaa snart mit Modersmaal. Det er paa høje Tid, at jeg kommer en Tur hjem til Danmark. Maaske jeg kan rejse hjem til Efteraaret.

 

                      Mange kærlige Hilsener til Far, Thora, Poul og Kaj og til alle andre.

Kærlig Hilsen

Svend

Olga samt mine Svigerforældre beder mig hilse mange Gange.ilsener til Far, Thora, Poul og Kaj og til alle andre


i  ii  iii  iv  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24  25  26  27  28  29  30  31  32  index
Site Map  Updated 26. december 2005 - email:  Hedvig Pitzner-Jørgensen