Moskwa, d. 11/10 1918.

Kære Mor!

Vi tænkte den 5. paa Dig, om Du havde stort Selskab og paa de gode Sager, som I fik at spise. Olga udbrød: “Og saa spiser de Franskbrød!” Olga fabler overhovedet ofte om Franskbrød, Kager, Konfekt og Syltetøj og andre i disse Tider uopnaaelige Ting, og jeg fortæller om Hummer og Østers og “fyldt Hvidkaalshoved”, Bøf med Løg og Gaasesteg med Rødkaal! Vi lever her i Minderne og fortærer med nogenlunde godt Humør Rugbrødet og Kartoflerne, der sammen med lidt Kød udgør vor vigtigste Næring. (Olga staar bagved og siger, at jeg nu overdriver). Trods disse betydelige Indskrænkninger i Kosten, føler vi os dog alle vel og er sunde og raske.

Vi flyttede ind fra Landet den 30. September, og naturligvis savner vi den friske Luft og længes derud igen. Derude fik vi hver Dag Mælk og  “sur Fløde” (spørg Thora) , og vi spiste Masser af Frugt, der her i Moskwa er meget dyr. Vor vise Regering har forbudt alle Mennesker at bo paa Landet længere end til 1. Oktober. De samme kloge Mennesker, repræsenteret af Raadet i Zarizino samt “De fattiges Komité” (en vidunderlig Indretning, som Gud bevare jer for at lære at kende derhjemme),  “konfiskerer” nu alle bedre Villaer derude (med Indbo og alt). Her i Moskwa bliver Masser af Mennesker smidt ud af deres Lejligheder med 3 Dages Varsel og uden Ret til at tage deres Møbler med. Det er “Frihed, Lighed og Broderskab”.  Heldigvis bliver vi vel som Udlændinge forskaanet derfor.

Olga og jeg var den 26. September (Kongens Fødselsdag) til en stor Fest hos den danske Generalkonsul. Det var meget morsomt og meget interessant at træffe sammen med saa mange Landsmænd. Olga havde sin hvide Brudekjole paa og saa meget sød ud. Der var mange Herrer, men meget faa Damer, da de fleste har sendt deres Familier hjem til Danmark. Konsulen bebor en pragtfuld og vidunderlig Lejlighed - mægtige Værelser fyldte med de dejligste Møbler, Malerier, Porcellæn osv. Han bor som en Fyrste, og Olga og jeg var enige om, at saadan en Bolig vilde vi ogsaa have, naar vi engang bliver rige! Vi fik dejlig Mad og Vin og glemte ganske den sindssyge Verden rundt om os og var til Mode som i de gamle, gode Dage.

I Forretningen er det meget stille, og vi har indskrænket vort Personale betydeligt. Hvorledes Fremtiden vil forme sig for os er jo meget vanskeligt for os at se.

Slutningen mangler